Luk

Uhre drømmer sig ud: Måske ved at være tid

| 3F Superliga | 16 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - AaB 2-1
Superligaen Grundspil
27' 0-1 Louka Prip
49' 1-1 Mikael Uhre
76' 2-1 Mikael Uhre

Mikael Uhre drømmer om at komme til udlandet, og Brøndby-topscoreren erkender, at tiden snart kan være inde.

Det ses ofte, at Superligaens topscorer bliver solgt efter en succesfuld sæson, men sådan er det hidtil ikke gået for sidste sæsons målkonge.

Mikael Uhre slår stadig sine folder i Brøndby, men det manglende sommerskifte skyldes i hvert fald ikke manglende ambitioner hos den 26-årige frontløber.

- Selvfølgelig har jeg et ønske om at prøve mig af i udlandet. Det er ikke nogen hemmelighed, siger Uhre og erkender, at det måske snart er ved at være tid.

- Ja, det kan godt være. Det kommer an på, om der er den rigtige pakke, for det skal ikke bare være for at komme ud. Jeg håber, jeg kan blive ved med at bygge på og forhåbentlig tage det næste skridt.

Med titlen som superligatopscorer med 19 mål og dansk mester med Brøndby var Mikael Uhre ikke fri for interesse fra udlandet i sommerens transfervindue, men det helt rigtige dukkede ikke op, indikerer han.

- Vi snakker meget om pakken. Der var måske nogle økonomiske vilkår, der var attraktive, men jeg håbede på, at der ville komme noget lidt bedre sportsligt, og så var der selvfølgelig også noget, der blev afvist, fortæller Uhre med henvisning til, at Brøndby takkede nej.

Mikael Uhres nuværende kontrakt udløber ved udgangen af næste år, og selvom han på nuværende tidspunkt ikke er i dialog med Brøndby om en forlængelse, vil han ikke lukke døren for, at det kan ende sådan.

- Jeg vil aldrig afvise noget. Brøndby er en fantastisk klub, hvor jeg er glad. Min kone er utroligt glad for at bo her, og vi venter os en lille pige.

- Jeg vil som sagt aldrig afvise noget, men jeg håber på at kunne komme til udlandet, og det er nok den chance, jeg får nu, hvis det er.

Teoretisk set er der stadig mulighed for, at spillere kan skifte klub nu, men det er kun til eksotiske destinationer såsom Qatar, hvor transfervinduet stadig er åbent. De europæiske vinduer åbner først igen til vinter.

Mikael Uhre scorede søndag aften to gange i Brøndbys 2-1-sejr over AaB, og cheftræner Niels Frederiksen glæder sig over stadig at have topscoreren til rådighed.

- Vi er glade for at have Mikael, som er en dygtig spiller. Lige nu er han den, der scorer langt hovedparten af vores mål, så det er jeg rigtig glad for. Jeg er dog også sikker på, at hvis Mikael ikke havde været her, havde vi fundet noget andet til at erstatte ham.

- Men Mikael er her, og det er vi glade for. Han scorer mål og betyder rigtig meget for os, siger Niels Frederiksen.

Mikael Uhre kom til Brøndby fra Sønderjyske i 2018 og står i 111 kampe noteret for 42 træffere i den blågule trøje.

/ritzau/


Af Jonas Dalgård

16 kommentarer

A2Z 07:47          
42 mål i 111 kampe - det er sgu ikke så ringe endda. Specielt med tanke på alt den negative kritik han får, så er det sgu dejligt at han bliver ved med at banke dem ind.

19 mål i sidste sæson og nu oppe på 6 mål!
AndersP! 08:21          
Uhre er sgu en dejlig knægt.
Diogenes 08:22          
Eller 42 maal i 69.2 hele kampe for Broendby.
Yildis 08:30          
Ja, fint snit, men overhovedet ikke retvisende for hans nuværende niveau. I sidste sæson og denne (indtil videre) har han jo et målsnit på over 0,5 pr kamp, og det er sgu flot. Han havde ikke helt samme rolle i de to første sæsoner, og det trækker naturligvis snittet ned på et mere menneskeligt niveau.

Tal fra transfermarkt, alle turneringer:

18/19: 35 kampe, 8 mål, 3 assists.
19/20: 29 kampe, 6 mål, 2 assists.
20/21: 33 kampe, 20 mål, 7 assists.
21/22: 14 kampe, 8 mål, indtil videre.

Til nytår har han et år tilbage i Brøndby. Og han bliver 27 nu på torsdag. Jeg håber, man forsøger at forlænge med ham, men lykkes det ikke, så skal han vel af sted til vinter, så vi i det mindste får en transfer for ham. Vi kan vel ikke leve med, at en superligatopscorer skulle ende med at gå gratis.
Diogenes 08:38          
Yildis, det er kun fordi du taeller en indskitning i det 80. minut i foerste saeson som vaerende det samme som 90 minutter i sidste saeson.
Mathis_BIF 08:40          
Jeg synes i den grad, at han mangler anerkendelse. Lidt beskæmmende, at NF udtaler, at han sagtens kan erstattes. Hvis vi tænkte, at det var svært med Jung, så vent bare.

Han går under radaren som type, og er ikke så flamboyant som visse andre, men hold nu op hvor er han dygtig. Hans timing er i europæisk topklasse, han er jo aldrig offside. Han passer perfekt ind i Brøndby som type, og som angriber.

Forlæng forlæng forlæng
panoz62 08:53          
Jeg har aldrig brudt mig specielt om ham.

Men jeg anerkender, at han formentlig er bedre, end hvad jeg før har givet udtryk for. Hans aktioner begynder at ligne mere ´kompetence´ frem for ´tilfældigheder´.
Søndag 24. oktober