Luk

Uhre forsvarer Brøndby-duo: Ikke deres fejl

| 3F Superliga | 8 kommentarer

Infoboks

FC København - Brøndby IF 2-1
Superligaen Mesterskabsspil
27' 1-0 Andreas Maxsø
39' 1-1 Simon Hedlund
55' 2-1 Jonas Wind
68' 2-1 Jesper Lindstrøm

Mikael Uhre lægger ikke skjul på, at straffesparket og udvisningen mod FCK blev afgørende, men han vil bestemt ikke give Morten Frendrup og Jesper Lindstrøm skylden for nederlaget.

Brøndby var ganske farlige i første halvleg af søndagens derby og gik til pause med 1-1 på tavlen, men i anden halvleg tabte de blågule hovederne i to situationer.

Først sparkede Morten Frendrup FCK's Lukas Lerager ned i feltet, hvilket gav det straffespark, som Jonas Wind scorede til 2-1 på, inden Jesper Lindstrøm ganske unødvendigt stemplede Rasmus Falk og modtog et direkte rødt kort.

Efter kampen forsvarer Brøndby-topscorer Mikael Uhre sine unge holdkammerater, da han svarer på, hvad der blev afgørende for resultatet.

- At de scorede to, og vi scorede et. Der var et straffespark, og vi kom en mand i undertal, men når det er sagt, vil jeg på ingen måde stå og sige, at det er deres fejl.

- Vi taber og vinder som et hold, men det er klart, at sådan nogle fejl bliver afgørende i de her kampe, siger Uhre.

Kan ikke gøre mere ondt

Brøndby ville med en sejr være strøget til tops i 3F Superligaen, fordi FC Midtjylland tidligere søndag kun fik 1-1 hjemme mod Randers.

Mikael Uhre var før derbyet godt klar over, at guldrivalerne var snublet, men mener ikke, det fik en betydning for Brøndby.

- I og med de spillede så lang tid før os, vidste vi det godt. Man følger jo med, men jeg føler ikke, det blev en hæmsko. Jeg synes stadig, vi kom ud og viste et rigtig, rigtig fint udtryk. Det er bare videre til næste kamp på torsdag, siger Uhre med henvisning til udekampen mod AGF.

Gør det ekstra ondt at tabe, når I kunne have taget førstepladsen?

- Jeg tror næsten ikke, det kan kan gøre mere ondt end at tabe til FCK. Det er nok i forvejen, vil jeg sige. Vi ved, hvor meget det betyder for alle i og omkring Brøndby, så det gør ikke mere ondt af den grund, siger Mikael Uhre.

Eminent håndtering af guldpres

Brøndby-topscoreren kan godt mærke, at guldkampen for alvor er spidset til, men han mener, at truppen håndterer det glimrende.

- Jeg tror da, man skulle være noget af en maskine, hvis man ikke kan mærke, at der er lidt ekstra pres på kedlerne, men når det er sagt, synes jeg, folk er fine til at håndtere det og fokusere på det, vi kan gøre noget ved. 

- Vi kan jo ikke bestemme resultatet herinde på onsdag (FCK mod FCM, red.), men vi kan prøve og gøre alt for at bestemme resultatet på torsdag mod AGF. Det er det, vi skal forholde os til, og jeg synes, gruppen har været helt eminent til det indtil videre, siger Uhre.

Brøndby har to point op til FCM og tre ned til FCK med to runder igen.


Af Martin Schmidt

8 kommentarer

Corner11 09:57          
Bullshit, Uhre! Du siger jo selv at sådan nogle fejl blev afgørende....
Juniorx 10:47          
Et straffespark kan jo ske for alle spillere i kampens hede, ligesom store afbrændere osv. ser det ikke som noget hvor BIF skal bekymre sig.

Jobbe er en anden sag.
1. det er en fuldstændig vanvittig tackling, som kunne have kostet en lang skade til Falk. bolden er ikke i nærheden og det er bagfra så håber sgu han får ekstra straf oveni. De tacklinger er ikke kønne.

2. Den blev dyr i går og koster evt også point i de sidste kampe. Syntes godt man kan tillade sig at være kritisk over sådan en nedsmeltning hos en holdkammerat, og ikke bare sige at det er hvad der sker. Man må ihvertfald håbe at det er noget han lærer af.
TrætteTrotskist 11:39          
Man må ihvertfald håbe at Rasmus Falk overlever efterveerne af tacklingen, så han ikke skal døje med ar eller gener i årevis. Som Dominik Kaiser, fx.
Sir 11:43          
Hvad er det egentlig du prøver at sige med det indlæg trætte trotkist? Mener du ikke at rødt var den rigtige dom? Mener du Falk overspiller? Mener du at uheldet med Kaiser sætter denne udvisning i relief? Hvis ja, hvad så? Kunne man lige så vel skrive at det var heldigt Falk ikke brokkede ryggen ligesom Høghli? Eller hvad er det vi er ude i her? Tror ikke jeg forstår indlægget?
A6 Allroad 12:38          
Der var ikke skyggen af straffe. Bolden ER spillet, da han bliver ramt
XSDU 12:55          
Sir

Det er jo som fanden læser biblen.
Måske han rent faktisk bare mener, at han ikke håber det går Falk lige så ilde?

Det håber jeg da i al fald på ingen måde. Og ja det var da en fuldstændig håbløs tackling, som alle dage skal give rødt kort. Især med den som FCM fik imod sig mod BIF in mente. Den her er mindst lige så grim, hvis ikke endnu værre.

Uhre har ret, når han siger at man så vel vinder som taber som et hold, for det er indstillingen og mentaliteten der tales om. At der så samtidig kan være enkeltstående episoder i kampe der kan medføre en større sandsynlighed for et bestemt udfald er jo også korrekt.
Bløde babser 13:02          
Der var ikke skyggen af straffe. Bolden ER spillet, da han bliver ramt
Det er den jo som regel når nogen kommer for sent ligesom Frendrup.
Fint dommerarbejde og ros til VAR for at virke som VAR skal virke.

Selvfølgelig stillede de to unge spilleres dumhed BIF dårligere, men Uhre har ret i det ikke var deres fejl der kostede sejren i sig selv. Det var at modstanderen bare var bedre.
Søndag 20. juni
Lørdag 19. juni
Wales og Schweiz kæmper for avancement
06:00
Arturo Vidal vil fortsætte næste sæson i Inter
04:32
Dortmund: Arbejder på at hæve Isak-klausul
02:46
Jesper H: Endte i en grotesk situation i FCM
02:30
Danilo: Kunne ikke håndtere tyskernes taktik
02:27
Spanien og Polen delte i intens affære
02:26
Higuain: Messi fortjener trofæ på landsholdet
02:23
Higuain: Messi fortjener trofæ på landsholdet
01:57
Bernio Verhagen - gaven der bliver ved med at give
01:49
Jesper H: Endte i en grotesk situation i FCM
01:49
Frankrig smed point i den ungarsk heksekedel
01:46
Spanien og Polen delte i intens affære
01:42
Bernio Verhagen - gaven der bliver ved med at give
01:40
Danmark uden sejr i EM: Det er frustrerende
01:30
Danmark uden sejr i EM: Det er frustrerende
01:27
Danmark uden sejr i EM: Det er frustrerende
01:00
Esbjerg fB - Sommer, Sommer og Sol...
00:42
Higuain: Messi fortjener trofæ på landsholdet
00:41
Dortmund: Arbejder på at hæve Isak-klausul
00:20
Officielt: Depay skifter til Barcelona
00:16
Spanien og Polen delte i intens affære
00:11
Jordi Alba: Vi manglede en smule held
00:09
Spanien og Polen delte i intens affære
00:07
Spanien og Polen delte i intens affære
00:05
Spanien og Polen delte i intens affære
00:04