Luk

Luk

Uhyggeligt kollaps udsatte tysk pokalløft

| DFB Pokal | 3 kommentarer

Infoboks

Præmieoverrækkelsen efter den tyske pokalfinale måtte udsættes, da en person kollapsede på banen og blev genoplivet.

Umiddelbart efter RB Leipzig havde sikret sig den tyske pokaltitel, faldt en person om foran Leipzig-bænken.

Akutlæger var lynhurtigt på plads og gav vedkommende livreddende førstehjælp, ligesom ambulancefolk holdt tæpper op for at skærme tilskuerne på Olympiastadion fra de uhyggelige billeder.

Ret hurtigt gik alvoren op for de næsten 75.000 tilskuere, der ifølge Bild blev fuldstændigt stille og lyste med deres telefoner for at vise støtte.

Efter omkring 20 minutters behandling blev personen hentet af en ambulance, og kort tid efter annoncerede stadionspeakeren, at vedkommende ved i stabil tilstand, hvilket medførte stor jubel på stadion.

RB Leipzig vandt over Freiburg i straffesparkskonkurrence efter 1-1 i ordinær tid.


Foto: Ritzau/Scanpix


Af Martin Schmidt
Lørdag 25. juni