LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Uimponerende Arsenal udnyttede keeperkoks

| Premier League | 29 kommentarer
Skandaløst forsvarsspil skaber Arsenal-chok: Lukker tre mål ind og taber på hjemmebane
Benteke chokerer mod Arsenal - se målet her
Dobbelt Deulofeu sikrer Watford-sejr mod Lössl og co.
Deulofeu sender Watford på 1-0 mod Huddersfield
Highlights: Lacazettes frisparksperle sikrede Arsenal videre avancement i Napoli
Uimponerende Arsenal udnyttede keeperkoks
Foto: Getty Images
Arsenal slog Watford med 1-0 på udebane efter en stor fejl af keeper Ben Foster og en tidlig udvisning af Troy Deeney.

Forholdsvis udesvage Arsenal jagtede mandag tre vigtige point i udekampen mod FA Cup-finalisterne Watford.

Og det begyndte fremragende for gæsterne, der hurtigt fik et par gaver af hjemmeholdet.

Efter ti minutter pressede Pierre-Emerick Aubameyang på, da Ben Foster fik en tilbageaflevering, og det gav pote, da han tæt under mål fik tacklet bolden i mål over for en tøvende keeper.

Knap var bolden givet op, inden Watford-anfører Troy Deeney blev smidt tidligt i bad efter en duel, hvor dommeren mente, at angriberen svingede en albue i hovedet på Lucas Torreira.

Det burde have givet Arsenal et klart overtag, men Watford slås glimrende med ti mand, og kun en stor Brend Leno-redning forhindrede Craig Cathcart i at udligne efter 20 minutter.

I den anden ende klarede Foster et forsøg fra Alex Iwobi, inden Leno efter en halv time igen måtte diske op med en stor redning, da Etienne Capoue fyrede kanonen af på et frispark.

Arsenal havde muligheder for at lukke kampen i starten af anden halvleg, men spændingen forblev intakt takket være Foster og uskarpe Arsenal-spillere.

Watfords Andre Gary rundede med ti minutter igen Leno, men indskiftede Ainsley Maitland-Niles kom godt tilbage og reddede værterne.

Arsenal er nummer fire i Premier League og kan fortsat selv afgøre, om de skal spille Champions League i næste sæson.


Stream Watford – Southampton på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikael Blond

29 kommentarer

Inzaghiyeah 22:53          
Wow det var latterligt dårligt. Men en sejr på udebane og et clean sheet er meget velkomment.
Jb1994 22:53          
Boring Arsenal.
DPM 22:54          
Hold op hvor var Arsenal bizart ringe. Det må jo aldrig blive spændende mod 10 mand watford i 80 min.
Jaja 3 rare og uventede udebanepoint
WBA 4ever 22:56          
Foster fejl i en nøddeskal .... fed indsats af Watford, de havde fortjent bedre, Arsenal imponerede da absolut ikke, men fik da 3 vildt vigtige point ... tænker dog at de trodsalt, har det nemmeste program i kampen i top4 ....
Schizz 22:56          
Ufattelig hård skæbne for Watford, der klart var bedst, udover det med at få scoret.

Et af sæsonens tyndeste røde kort afgjorde kampen. Decideret latterligt at give udvisning på det, men når en spiller på 1.52 meter går i duel, at risikerer han jo at blive ramt af en arm eller albue, når modstanderne er voksne.

Frasen med at de dårlige kendelser udligner sig i løbet af sæsonen er så forkert. Arsenal kan umuligt nå at få så meget uheld imod sig i de sidste 5 kampe, som vil udligne deres foreløbige held.
Blastino 22:58          
Kan da ikke være Torreiras skyld, at Deeney planter en arm lige i ansigtet på ham

Schizz
MesutCazorla 23:01          
Jeg snupper hjertens gerne et rødt kort til modstanderen, og medlidenheden er særligt på et lavpunkt, når det gælder Troy Deeney, men hvis ret skal være ret, så må jeg nok også indrømme, at det røde kort, efter min mening, nok befandt sig i den tynde ende. Der er ingen tvivl om, at der selvfølgelig er en arm i hovedet på Torreira, men jeg synes ikke hensigten er at svinge en arm i hovedet på ham, men derimod bare at mase sig foran og forbi ham. Jeg havde i hvert fald ikke brokket mig voldsomt, hvis det blot var blevet til et gult kort til Deeney.
Mandag 22. april