Luk

Ukendt SE-spiller er ude: Har været afgørende

| Sydbank Pokalen | 9 kommentarer

Infoboks

Silkeborg - SønderjyskE
Superligaen Grundspil (19/07)
Oddset 2,35 3,55 2,85

SønderjyskE vil ikke sætte navn på den spiller, som misser torsdagens pokalfinale, men Glen Riddersholm kalder ham afgørende i foråret.

SønderjyskE spiller torsdag pokalfinale mod Randers FC og til den kamp må Glen Riddersholm undvære én spiller, der er smittet med coronavirus.

Men i den sag udspiller sig lidt hemmelighedskræmmeri, for den sønderjyske klub vil ikke ud med hvem spilleren er, før truppen offentliggøres torsdag.

Riddersholm kalder dog spilleren for en af klubbens afgørende spillere i foråret.

Hvornår melder I ud, hvilken spiller det drejer sig om?

- Det kan man højst sandsynligt se, når truppen kommer i morgen. Det har været en afgørende spiller i det her forår, og han var med i truppen sidste år, lyder det fra Riddersholm på onsdagens pressemøde, og han melder, at spilleren formentlig først er klar til sidste kamp i nedrykningsspillet mod AaB.

Glen Riddersholm føler med den fraværende SønderjyskE-spiller.

- Det har været svært, for det er en spiller, som om nogen fortjener at være med i den her finale. Han har præsteret på fremragende vis i hele foråret og har fortjent at spille finalen. Så at skulle overbringe ham den nyhed, at han er ude, det er ikke en af de nemmeste samtaler, jeg har haft, siger han og fortsætter:

- Det påvirker os selvfølgelig. Selv om vi er professionelle og vi har et erhverv, så er vi også mennesker bag facaden, og der er jo nogle menneskelige ting her. Det kan være, det er første og sidste gang, at man har muligheden for en finale, så det at muligheden rives fra en, det påvirker os alle.

- Jeg har været i tæt dialog med spilleren, der blev testet positiv igen i går. Så den er god nok, men det kan man ikke finde meget trøst i.

SønderjyskE har siden pressemødet meddelt, at ingen spillere udover den smittede er blevet ramt af coronavirussen.


Af Jonas Dalgård
Søndag 20. juni