Luk

Ung Arsenal-målscorer er glad for Artetas tillid

| bold.nyt | 0 kommentarer

Arsenals Folarin Balogun scorede sit første seniormål torsdag aften, og den unge angriber er glad for, at træner Mikel Arteta tror på ham.

Den unge Arsenal-angriber Folarin Balogun scorede sit første mål for seniorholdet, da Arsenal torsdag aften vandt 3-0 på udebane mod norske Molde i Europa League.

Balogun blev skiftet ind med otte minutter tilbage af kampen, og efter kun 37 sekunder på banen satte han bolden i nettet og tilbagebetalte med det samme Mikel Artetas tillid.

- Det var fedt at være med, og det er rart at se, at chefen tror på mig. Det var god erfaring for mig, og jeg skal bare fortsætte med at lære og bygge på mit spil. Jeg er glad for, jeg kunne bidrage, siger den unge englænder til Arsenals hjemmeside.

Han var selv overrasket over, at målet kom så hurtigt efter indskiftningen.

- Jeg troede ikke, at lige netop det angreb ville blive min chance, men jeg forsøger altid at være klar, og jeg er glad for, at det blev belønnet i denne omgang, siger han.

Med sejren tog Arsenal et stort skridt mod gruppesejren, da de nu ligger nummer et med 12 point i de første fire kampe, mens Molde og Rapid Wien har seks point hver. Dundalk runder gruppen af med 0 point.


Af Jonas Nielsen
Mandag 25. januar
Søndag 24. januar