LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Ung FCK'er forlader Halmstad efter fodfejl

| International | 11 kommentarer
Ung FCK'er forlader Halmstad efter fodfejl
Foto: FC København
FC Københavns unge talent Mads Roerslev har fået ophævet lejeopholdet i svenske Halmstad, da han på grund af en fodfejl ikke blev registreret til at spille.

Allsvenskan-klubben Halmstad lejede i marts FC København-talenterne Aboubakar Keita og Mads Roerslev, men mens Keita er kommet godt fra land med fire optrædener, har Roerslev spillet en enkelt kamp. 

Roerslev spillede i Halmstads 1-0-premieresejr over Östersund, og dermed bliver det i denne omgang. Halmstad fik således ikke styr på papirerne inden 1. april, hvor transfervinduet lukkede, og derfor er den 17-årige forsvarsspiller slet ikke spilleberettiget.

Dog får Halmstad lov at beholde sejren over Östersund, der frasagde sig retten til at protestere. 

- Trist, men desværre var det den menneskelig faktor og en fejl af os, siger Halmstad-træner Jan Jönsson til Hallandsposten.se og bekræfter, at Roerslev i stedet er taget hjem til FCK før tid, men også, at han stadig er aktuel for klubben.

- Ja, i næste transfervindue kan han blive aktuel igen, men vi har ikke taget stilling til noget endnu, siger Jönsson.

Halmstad-træneren afslører desuden, at han gerne vil beholde Keita længere end til sommer, hvor den nuværende lejeaftale løber ud.

Stream FC København – Esbjerg fB på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikael Blond
Mandag 25. marts
Søndag 24. marts