Aral Simsir var inde omkring førsteholdet i FC Midtjylland, inden corona-pandemien startede i 2020, men siden har han haft svært ved at gøre sig gældende på seniorniveau.
Simsir døjede blandt andet med en skade, og han erkender, at han havde håbet på mere spilletid på førsteholdet.
- Det har været en lidt blandet sæson. Jeg havde selvfølgelig håbet på flere kampe på førsteholdet, men jeg fik en skade lige efter vinterpausen, og derfra handlede det mest om at finde tilbage til mit gamle jeg, siger Simsir til klubbens hjemmeside.
- Vi har spillet godt på U19, og det var selvfølgelig fedt at vinde mesterskabet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nu ser den 19-årige offensivspiller frem til en ny sæson, som forhåbentlig kaster flere spilminutter af sig.
- Min ambition er helt klart at spille så meget som muligt og suge en masse til mig. Jeg vil gerne bidrage med de ting, jeg er god til rent offensivt ved at sætte mine medspillere op, udfordre 1 mod 1 og lave mål og assists.
Aral Simsir kom til FC Midtjylland for fire år siden, og han har siden spillet fire førsteholdskampe for midtjyderne.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga
































