Luk

Ung målscorer valgte VB: Havde andre tilbud

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

AC Horsens - Vejle Boldklub
Superligaen Grundspil (29/11)
Bet25 3,00 3,45 2,34
Oddset 3,05 3,40 2,35
bet365 2,87 3,50 2,30

Jashar Beluli har onsdag skrevet kontrakt til 2023 i Vejle, men han fortæller, at han også havde tilbud fra andre klubber.

Vejle har onsdag meddelt, at klubben har lavet en aftale med U17-topscorer Jashar Beluli, der har fået kontrakt til 2023.

Den talentfulde offensivspiller har vist sig fint frem med 11 mål i otte U17-kampe i denne sæson, og han fortæller, at Vejle ikke var alene om at ville have ham.

- Jeg er både glad og stolt over at have indgået en kontrakt med VB. Der var tilbud fra andre klubber, men jeg føler mig hjemme i Vejle, og klubben giver mig de bedste betingelser for at udvikle mig. 

- Lige siden jeg skiftede til Vejle, er jeg blevet taget godt imod, så det var i sidste ende en nem beslutning at blive her. Der er gode trænere omkring holdene, og de har selv prøvet topfodbold, så den træning og rådgivning, jeg får, er den bedste, siger Jashar Beluli til Vejles hjemmeside.

Jashar Beluli er stolt over at spille i en traditionsklub som Vejle og drømmer om at debutere i Nørreskoven.

- Vejle Boldklubs historie er virkelig spændende, og jeg føler, at jeg kender den. De største spillere har spillet i store udenlandske klubber, men mit første mål er at debutere på Vejle Stadion. 

- Det er mit store håb for fremtiden. Det kræver fortsat hårdt arbejde, men jeg er glad for den opbakning, jeg har fået fra klubben med kontrakten, siger han.


Af Martin Schmidt
Onsdag 25. november
Tirsdag 24. november