Midtbanespilleren Magnus Westergaard fik i foråret debut for Lyngby i Superligaen med 74 minutter i 3-0-nederlaget til OB.
Siden blev Westergaard permanent rykket op i førsteholdstruppen i sommer, det blev i løbet af efteråret til to indhop og to startpladser, og nu er samarbejdet forlænget frem til sommeren 2020.
- Magnus er en spiller, der efterhånden har været her et stykke tid, og han har hele tiden udviklet sig, selvom han er blevet mødt af en del modgang i form af skader.
- Han har haft sit første halve år med seniorfodbold, og der har han vist nogle af de rigtige ting, hvilket vi også gerne vil belønne.
- Nu handler det om, at vi skal udvikle ham endnu mere som spiller, og så kan der ligge nogle flere spilleminutter til ham i fremtiden, siger Lyngby-træner Christian Nielsen til klubbens hjemmeside.
Westergaard og Lyngby tager hul på sin opstart den 10. januar.



Lyngby Boldklub
Betinia Liga































