Luk

Ung OB'er: Troede landsholdsløbet var kørt

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

OB - Brøndby IF
Superligaen Grundspil (16/02)
bet365 2,40 3,60 2,70
NordicBet 2,45 3,65 2,65
Oddset 2,50 3,50 2,65
YouBet 2,50 3,60 2,65

Mads Frøkjær-Jensen havde egentlig droppet tanken om at spille i rødt og hvidt, men forleden fik han debut på U21-landsholdet.

Den 20-årige OB-spiller Mads Frøkjær-Jensen har aldrig tidligere spillet for et dansk landshold, men ud af det blå blev han i starten af det nye år hentet ind på U21-landsholdet.

Han drog til Tyrkiet med resten af truppen, og forleden fik han landsholdsdebut i en testkamp mod Slovakiet – og det var ikke lige, hvad han havde forventet.

- Skal jeg være helt ærlig, så gav jeg som ungdomsspiller hurtigt op i forhold til at blive udtaget til ungdomslandsholdet. Jeg troede, at løbet var kørt, for det virkede ikke til, at de så min vej – men med lidt hjælp i form af et afbud, så fik jeg mig alligevel en udtagelse til U21-landsholdet, og det er jeg rigtig glad for, siger han til OB's hjemmeside.

- Det betyder helt sikkert noget, og det er et skulderklap, men jeg tager det stadigvæk helt stille og roligt. Hvis jeg ikke er med næste gang, så er det ikke en katastrofe, selvom jeg selvfølgelig rigtig gerne vil med.

- Denne gang var jeg med på et afbud, men det har da helt klart givet mig lyst til mere, og jeg håber da ikke, at det var sidste gang.

- Jeg drømmer selvfølgelig om at bide mig fast – det er det samme uanset om det er klub- eller landsholdsfodbold; at så snart man lugter blod, vil man have mere.

- Så jeg håber rigtig meget, at jeg kan komme med igen, men jeg var med på et afbud, og det var en stor oplevelse, så det skal ikke køres op til noget alt for stort, siger Mads Frøkjær-Jensen.

Den unge midtbanemand har i denne sæson spillet i ni Superliga-kampe for sin fynske klub.

Køb billet til OB's kampe her!


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Søndag 19. januar