Luk

Ungarsk målscorer: Én af de smukkeste dage

| EM | 0 kommentarer

Infoboks

Ungarn - Frankrig 1-1
EM Gruppe F
45' 1-0 Attila Fiola
66' 1-1 Antoine Griezmann

Attila Fiola scorede Ungarns mål i 1-1-kampen mod Frankrig, og målscoreren er stolt af resultatet, som han efter kampen kalder fantastisk.

Ungarn leverede lidt af en overraskelse, da de lørdag fik 1-1 mod Frankrig i Gruppe F.

Efter kampen er Ungarns målscorer, Attila Fiola, da også stolt af præstationen mod de franske favoritter.

- Vi opnåede et fantastisk resultat med en fremragende holdindsats. Jeg er stolt over holdet og over fansene. Det her er én af de smukkeste dage i mit liv, siger Attila Fiola og fortsætter:

- Det var rart at se, hvor godt holdet spillede. Vi var i stand til spille med mere mod, og vi var bedre offensivt end mod Portugal i tirsdags. Det var utroligt i dag.

Med det uafgjorte resultat fik Ungarn tilkæmpet sig deres første point i Gruppe F.

Ungarns sidste kamp i gruppespillet bliver onsdagens kamp mod Tyskland.


Af Krister Olsen
Søndag 25. juli