LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Ungdommelige AaB skal bruge flere talenter

| Superligaen Pulje 2 | 9 kommentarer
Vendsyssel tager endnu et point mod nordjysk storebror - se målene her
Langer gult kort ud til den forkerte: 'Nu må dommertrioen også komme ind i kampen'
'Jeg hader selvmål' - Klodset selvmål bringer AaB i knæ mod Vendsyssel
'Klasse fornægter sig ikke' - Andersen bringer AaB foran med fantastisk scoring
Kenneth Emil om 'udtryksløse, kedelige AaB': Har lyst til at smide en granat ned i omklædningsrummet
Ungdommelige AaB skal bruge flere talenter
Selv om AaB i forvejen har et ungt hold, så er det ambitionen, at klubben skal benytte flere unge spillere.

AaB tabte lørdag 0-1 på udebane mod Vendsyssel efter en skidt præstation.

Dermed markerede cheftræner Jacob Friis ikke sin forlængelse med AaB på bedste vis. Friis forlængede i løbet af ugen sin aftale med klubben til sommeren 2020.

Samtidig er det intentionen, at AaB fremover skal bruge færre penge og flere talenter. Dette er planen, selv om klubben de seneste sæsoner har haft top-6 som målsætning.

Den præmis er Jacob Friis helt bekendt med, også selv om ambitionerne i klubben er store.

- Det er et langsigtet projekt. Men projektet vil altid være en del af AaB, og det vil altid følge den siddende træner i AaB, siger Friis.

Klubben mister over 800 kampes erfaring, når anfører Rasmus Würtz og viceanfører Kasper Risgård begge stopper til sommer.

Det bekymrer dog ikke Friis, der er opmærksom på at finde balancen mellem rutine og talent.

- Der er så meget andet at bekymre sig om. Men det er selvfølgelig meget erfaring vi mister, så vi er opmærksomme på at sammensætte den rigtige trup til sommer, siger Friis.

Sportsdirektør Allan Gaarde ser også de unge talenter som naturlige erstatninger. Men han varsler samtidig, at der vil blive hentet forstærkning udefra.

- Uden at være konkret, så skal vi forstærkes på enkelte positioner. Med to centrale midtbanespillere og en midterforsvarer, der smutter, så skal vi sikre os, at vi har det rigtige antal spillere til positionerne, siger Gaarde.

Gaarde understreger, at nordjyderne forventer at sælge flere profiler i sommerens transfervindue.

- Der skal sælges en spiller eller to, og det er jo selvfølgelig sjældent, at klubberne ikke er ude efter profilerne, siger Gaarde.

I kampen mod Vendsyssel havde AaB ni spillere af egen avl med i startopstillingen.

/ritzau/


Se Manchester United - Manchester City Stream live på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Jonas Sand

9 kommentarer

Cta 20:12          
Nu har de jo ikke lige frem masse af åbenlyse salgs objekter... behold da dem i har og udvikle dem noget mere. Der kan ikke være mange penge i de spiller som de har
Hynkjii 20:17          
Abildgaard ryger måske rinne tvivler andre har niveauet måske ahlmann. Men lesniak og safranko og Pallesen skal også væk.
kim1a 20:47          
Jeg tænker nu Safranko får en chance til hvis han vil.

Pallesen bør søge væk, Lesniak også, spørgsmålet om Rinne ved jeg ikke, mon ikke han bliver.

Jeg kunne godt forestille at der skal en midtbaneprofil ind så Abildgaard og Magnus Christensen ikke skal stå med ansvaret, derudover kunne det være godt hvis det kunne blive en no nonsens træning eller kamp 100 % indstilling a la det Solbakken, Califf eller en yngre Würtz stod for. Ugens ripodsten fik mig stadig til at tænke der mangler en bestemt mentalitet for at skabe balance. Würtz kan ikke give det nok når han ikke er fast længere (og naturligvis træder tilbage), Abildgaard har nok noget af det i sig, men virker stadig lidt for "nordjysk".

Bærtelsen og Ross Jensen er heller ikke nok til at stå med ansvaret, der skal en rolig boldspillende forsvarer ind med erfaring fra højere niveau hvis det er muligt. Højre back er et issue, men det kan være Patrick K holder nogenlunde niveau et år mere, jeg har ikke hørt om noget på ungdommen der kan slå til.

Angrebsmæssigt synes jeg det er ok, spørgsmålet er om Ramkilde kommer tilbage, eller om hans niveau er sat væk efter de mange skader.
Børsting, Kakeeto og Blåbjerg er outsidere til salg tænker jeg.

Hvad tænker I andre?
FC Nordsjælland 20:55          
Det lyder som den strategi som FCN havde inden AKP solgte klubben til Right to Dream. Har satsede man på unge talenter og supplerede op med transfers i 4-5 mio. klassen.

AKP indså dog at det var svært at være meget andet end en midterklub med den forretningsmodel og slog derfor til da RTD kom på banen og man kunne have to akademier til at føde superligaholdet i kombination med et stort internationalt netværk.

Fordi den ikke gik i FCN kan det dog måske godt holde i AaB. Her er en større sponsoropbaning, flere tilskuere og flere samarbejdsklubber man kan plukke talenter fra i forhold til hvad sagen var i FCN. Altsammen giver det et mindre driftsunderskud og en mulighed for at holde lidt længere på talenterne, samtidig med at butikken løber rundt.

FCN har jo vist at man godt kan stille ungt op og alligevel skabe rimelige resultater. Men AaB er vist ikke i nærheden af at benytte de samme ressourcer på akademiet som FCN, FCK, BIF, FCM gør så man må formode, at der skal skrues op her.
Hynkjii 21:09          
@kim1a
Vores angreb er tandløst så snart modstanderen spiller pindsvine bold og det gør 75 % af alle hold imod os. Så sparker de bare lange bolde over midten så vi ikke kan fravriste modstanderen bolden, lykkedes det ikke med den lange bold, så stiller de sig bare ned og afventer på vores næste boldtab, og vi kan spille i timevis på tværs og tilbage uden at blive farlige. Desværre.
Safranko har ikke fysik nok eller teknik nok til vores hold, men vi kan selvfølgelig blive nødt til at beholde ham i mangel af bedre.
Når gaarde siger der skal sælges kan jeg ikke se andre muligheder en rinne og Abildgaard. Resten har ikke imponeret i og med vi nok ikke sælger Lucas. Kusk og okore burde være salgsobjekter, men har vel underpræsteret i denne sæson, og okore koster også mål idag.
Pallesen, lesniak, safranko skal væk. Blåbjerg, thellufsen, Børsting og Magnus og kakeeto bør kun være rotationsspillere.
kim1a 23:02          
Ja, der mangler helt sikkert noget når modstanderen stiller sig kompakt og med fysik forsvarer, jeg mener dog spillerne er der til det, der mangler en boksspiller med lidt hovedstød og fanden-i-voldskhed, det tænker jeg er Kaufmann på sigt og Safranko på kort bane.

Okore kunne også ville videre, men jeg tænker ikke at de lander begge centerforsvarer gå i samme vindue, Abildgaard bør blive og tage mindst et år mere, hvis han bliver rigtig dominerende (og lidt mere målfarlig) så hjælper det også på pindsvine-bold-holdene.
Jeg er enig i betragtningen om rotationsspillere, hvor især Blåbjerg måske skal overveje om han vil være det.
mexicoz 23:16          
Kæreste venner... Vi er jo allerede ekstremt fokuseret på ungdommen. Det kan jo ikke blive endnu mere end. Det er allerede nu.
Og så er det da interessant, hvem Gaarde vil sælge; der er jo INGEN profiler på det hold. Udover Rinne har jeg svært ved at se, hvem der skulle være interessant for nogen som helst andre end Hobro og Vendsyssel.
Onsdag 24. april
Tirsdag 23. april