Luk

Union Berlin bed godt fra sig i oprykningsduel

| Op/nedrykningsspil | 9 kommentarer
Union Berlin bed godt fra sig i oprykningsduel
Foto: Getty Images

Stuttgart førte 1-0 og 2-1, men Union Berlin tager 2-2 med sig til returkampen på hjemmebane i playoff om en Bundesliga-billet. 

Med danske Jakob Busk helt ude af truppen spillede Union Berlin torsdag for et godt udgangspunkt, da de gæstede Stuttgart i første playoff-opgør om en plads i næste sæsons Bundesliga.

Værterne startede bedst, og kort før pausen kom de også foran, da den græske kantspiller Anatasios Donis sprintede fra flere modspillere og lagde bolden skråt tilbage til Christian Gentner, der lagde bolden i nettet.

Glæden varede ultrakort for værterne, for minuttet senere udlignede Union, da Suleiman Abdullahi flot tog en fremlægning ned og sparkede balance i regnskabet.

Stuttgart smed Mario Gomez i spil fra anden halvlegs start, og efter 50 minutter førte den 33-årige angrebsveteran an i en kontra. Gomez fik afsluttet og heldigt strøg bolden i kassen efter to afretninger af Marvin Friedrich.

Friedrich tog dog revanche et kvarters tid senere, da han steg til vejrs på et hjørnespark og uimodståeligt headede 2-2-udligningen ind bag Ron-Robert Zieler.

Både Zieler og kollegaen Rafal Gikiewicz måtte præstere en stor redning i slutfasen for at forhindre yderligere scoringer, og således sluttede det 2-2.

Der er returkamp i Berlin på mandag, og hvis Union Berlin lykkedes med at rykke op, vil det være første gang siden i de syv seneste forsøg, at 2. Bundesligaens treer vinder duellen mod Bundesliga 16'eren.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikael Blond
Torsdag 20. juni
Onsdag 19. juni