Luk

United-midt er tvivlsom til weekenden

| International | 3 kommentarer

Manchester Uniteds midtbanespiller Scott McTominay pådrog sig ankelproblemer mod Partizan og er tvivlsom til weekendens kamp, siger Ole Gunnar Solskjær.

Manchester United snuppede en 3-0-sejr over Partizan i Europa League torsdag aften, men der var en anelse malurt i bægeret.

Harry Maguire og Scott McTominay pådrog sig knubs, og Ole Gunnar Solskjær gav efter kampen en skadesopdatering på duoen.

- Jeg tror, at Harry klarer den. Han færdiggjorde i hvert fald kampen, siger Solskjær til klubbens hjemmeside og tilføjer om McTominay:

- Scott er en større bekymring, så vi må se, hvordan han kommer sig i de næste par dage. Han sagde, han ville blive på banen, og at 'han havde det fint'. Han er hård, men han var nødt til at blive udskiftet ud.

- Jeg håber, han kommer sig til på søndag, men jeg ved det ikke. Det er inde i anklen, siger manageren.

Manchester United møder på søndag Brighton på hjemmebane.


Af Sara Margren
Onsdag 13. november