Luk

United og Palace delte i chancefattig PL-kamp

| Premier League | 10 kommentarer

Infoboks

Crystal Palace - Manchester United 0-0
Premier League

Manchester United måtte nøjes med et enkelt point, da de onsdag spillede 0-0 mod Crystal Palace i Premier League.

Crystal Palace og Manchester United tørnede sammen onsdag aften i Premier League, hvor gæsterne fra United skulle sikre sig tre vigtige point til topstriden i den bedste engelske række.

Inden kampen havde United lige så mange point som Leicester i Premier League, og derfor skulle Ole Gunnar Solskjærs tropper have mål i støvlerne på Selhurst Park.

Det havde nordmanden måske glemt at fortælle sine spillere, fordi de formåede slet ikke at få nettet til at blafre onsdag aften.

Inden opgøret havde Crystal Palace-manager Roy Hodgson udtalt, at Manchester United havde en masse dygtige offensive spillere, der nu skulle gøre livet surt for hans forsvarsspillere.

Kampen udviklede sig dog til at blive et opgør med meget få målchancer, hvor den første mulighed kom efter 17 minutter.

Her fik Marcus Rashford en stor mulighed for at bringe gæsterne i front, men englænderen misbrugte den store chance, da han sendte forsøget forbi den ene opstander.

Det var godt nok Manchester United, som sad på alt spillet, men de var bare ikke farlige nok. Blot en enkelt gang ramte de inden for rammen nede hos Guaita i Palace-buret.

Manchester United formåede slet ikke at finde sit normale niveau, da de både manglede kreativitet og gejst, og derfor gjorde det nærmest ikke noget, at tågen gjorde det svært at se spillet på banen.

Crystal Palace fik dog kampens største chance kort før tid, da Patrick van Aanholt skulle have bragt hjemmeholdet i front, men Dean Henderson var vågen nede i United-målet.

Kampen endte derfor med en chancefattig 0-0-kamp mellem Crystal Palace og Manchester United.


Af Raymund Nelausen
Mandag 12. april
Søndag 11. april