Luk

United skifter 10 - Liverpool bytter én

| Premier League | 2 kommentarer

Infoboks

Ole Gunnar Solskjær har foretaget flere ændringer i startopstillingen til Manchester Uniteds udskudte kamp mod Liverpool.

Manchester United og Liverpool skulle have spillet mod hinanden 2. maj, men massive fanprotester fik opgøret udskudt, så kampen i stedet spilles torsdag aften.

Selvom der igen er nye fanprotester, så tyder det på, at kampen bliver gennemført, og de to hold har da også oplyst startopstillingerne til opgøret.

Til kampen har United-træner Ole Gunnar Solskjær foretaget 10 ændringer i startopstillingen i forhold det mandskab, som tirsdag startede i 1-2-nederlaget til Leicester. 

Kun Eric Bailly er eneste genganger i startopstillingen.

Hos gæsterne fra Liverpool har Jürgen Klopp skiftet Sadio Mané ud i forhold til 2-0-sejren over Southampton i seneste runde. 

Han bliver erstattet af Roberto Firmino.

Kampen starter klokken 21:15.

Manchester Uniteds startopstilling:

Dean Henderson - Aaron Wan-Bissaka, Eric Bailly, Victor Lindelöf, Luke Shaw - Fred, Scott McTominay - Marcus Rashford, Bruno Fernandes, Paul Pogba - Edinson Cavani.

Liverpools startopstilling:

Alisson - Trent Alexander-Arnold, Nathan Phillips, Rhys Williams, Andy Robertson - Georginio Wijnaldum, Fabinho, Thiago Alcantara - Mohamed Salah, Roberto Firmino, Diogo Jota.

 


Af Krister Olsen
Torsdag 17. juni
Onsdag 16. juni