Luk

Urawa køber landsholdsback i Marseille

| International | 2 kommentarer

Infoboks

Urawa Red Diamonds - Shonan Bellmare
J. League (20/06)
Oddset 1,85 3,45 4,20
bet365 1,90 3,40 4,00

Kasper Junker og Alexander Scholz får den japanske landsholdsspiller Hiroki Sakai som holdkammerat i Urawa Red Diamonds, efter klubben har købt ham fri af Marseille.

Den japanske storklub Urawa Red Diamonds har allerede hentet Alexander Scholz i FC Midtjylland i dette vindue, og nu får klubben endnu en markant forstærkning til forsvaret.

Marseilles 31-årige japanske højreback Hiroki Sakai rykker således til Urawa Red Diamonds efter fem sæsoner i Ligue 1-klubben.

Hiroki Sakai har spillet 64 landskampe for Japan, og han var blandt andet med til VM i 2014 og 2018.

I Marseille nåede han 185 kampe med to mål og 13 oplæg til følge, og tidligere har han tørnet ud for tyske Hannover 96.


Af Sara Margren
Torsdag 17. juni