Luk

USA åbnede Gold Cup med storsejr

| CONCACAF Gold Cup | 0 kommentarer
USA åbnede Gold Cup med storsejr
Foto: Getty Images

USA snuppede natten til onsdag en 4-0-sejr over Guyana ved de nord- og centralamerikanske mesterskaber, Gold Cup.

Der er fuld smæk på de amerikanske landsholdsturneringer i disse dage, og natten til onsdag trådte USA ind i de nord- og centralamerikanske mesterskaber, Gold Cup.

Amerikanernes klart største navn Christian Pulisic startede inde på midtbanen, mens et andet kendt navn som Jozy Altidore måtte se til fra bænken i opgøret mod Guyana.

USA satte sig ikke overraskende på begivenhederne, og efter 28 minutter var der bingo. Paul Arriola fik bolden i feltet og krøllede den elegant over i modsatte side af kassen.

I anden halvleg var det Tyler Boyds tur til at vise sig frem. Han fik bolden i højre side af feltet, og med en flad afslutning sendte han bolden i kassen helt ude ved modsatte stolpe.

Efter 55 minutter søgte Paul Arriola lykken med et langskud, som ramte en af Guyanas stoppere i hovedet og røg direkte videre over i hovedet på Gyasi Zardes, som meget ubevidst rettede den i kassen til 3-0.

Det sidste søm i Guyana-kisten stod Tyler Boyd for efter 81 minutter, da han med en kanon fra kanten af feltet scorede til 4-0.

Dermed kom USA altså fremragende fra start i turneringen. Det samme gjorde Panama i samme gruppe. Panama slog nemlig Trinidad & Tobago med 2-0.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 16. juli