Luk

USA sled sig videre mod underdogs

| CONCACAF Gold Cup | 0 kommentarer

Infoboks

USA - Curaçao 1-0
CONCACAF Gold Cup slutspil
25' 1-0 Weston McKennie
Jamaica - Panama 1-0
CONCACAF Gold Cup slutspil
75' 1-0 Darren Mattocks

USA er klar til semifinalen med Gold Cup, da holdet slog turneringens overraskelse Curacao med 1-0 i kvartfinalen.

Curacao har været den store overraskelse i dette års Gold Cup og skulle natten til mandag dansk tid forsøge at gå videre fra kvartfinalen mod USA.

Desværre for den lille nation gik den ikke mod favoritterne fra USA, som dog kun med nød og næppe formåede at spille sig videre.

Efter 25 minutter modtog Weston McKennie, efter godt forarbejde af Christian Pulisic, et præcist indlæg i feltet, som han uden problemer headede i nettet til 1-0.

Curacao havde både bolden mest i kampen og kom til flest hjørnespark og afslutninger, men McKennies scoring blev kampens eneste.

Dermed er USA klar til semifinalen, hvor holdet skal møde Jamaica, som vandt sin kvartfinale med 1-0 over Panama. Darren Mattocks blev matchvinder med sin scoring på straffespark et kvarter før tid.

I den anden semifinale mødes Haiti og Mexico. Haiti slog Canada med 3-2 i sin kvartfinale, mens favoritterne fra Mexico måtte ud i straffesparkskonkurrence for at besejre Costa Rica.


Af Mikkel Nøhr
Tirsdag 19. oktober
Mandag 18. oktober