Luk

Uskarp Neymar: Jeg brændte med så lidt

| Champions League | 0 kommentarer

Infoboks

PSG - Bayern München 0-1
Champions League Slutspil
40' 0-1 Eric Maxim Choupo-Moting

Neymar fik trods et hav af chancer ikke netmaskerne til at blafre mod Bayern München, men han hæfter sig ved, at han brændte med så lille margin, og er mest af alt glad for avancementet.

PSG er klar til Champions League-semifinalerne, selvom franskmændene tirsdag tabte 0-1 i returopgøret mod Bayern München.

Særligt i første halvleg havde PSG en perlerække af store tilbud, og især Neymar kom til flere store chancer, men brasilianeren udviste ikke den sidste skarphed.

Neymar ramte træværket to gange, og han pointerer efter kampen, at det var så små marginaler, der blev udslagsgivende.

- Alle de brændte chancer... Jeg brændte med så lidt. Det vigtigste er, at jeg er virkelig glad for, at vi har kvalificeret os. PSG er et fantastisk hold, og nu skal vi fokusere på semifinalerne, siger Neymar til RMC Sport og tilføjer generelt:

- Jeg er virkelig glad trods nederlaget. Vi mødte et fantastisk hold, men vi er også et fantastisk hold, og det viste vi her. Vi har slået de europæiske mestre ud. Målsætningerne er blevet respekteret, og nu er vi i semifinalen og skal arbejde endnu hårdere, forbedre os og håbe at få en god semifinale.


Af Martin Schmidt
Mandag 17. maj
Søndag 16. maj