Luk

Uskarp Rashford bekymrer ikke Solskjær

| Premier League | 9 kommentarer
Uskarp Rashford bekymrer ikke Solskjær
Foto: Getty Images

Infoboks

Manchester United - Liverpool
Premier League (20/10)
bet365 5,25 3,80 1,65
NordicBet 5,30 4,10 1,70
Oddset 5,00 3,90 1,67

Marcus Rashford misbrugte flere store tilbud i torsdagens smalle sejr over Astana, men Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær er ikke bekymret.

Manchester United dominerede stort i torsdagens Europa League-møde med Astana, men englænderne måtte nøjes med en kneben sejr på 1-0.

United-frontløberen Marcus Rashford fik flere store chancer, men formåede ikke at komme på tavlen.

I Premier League har Rashford scoret tre mål, hvoraf to har været på straffespark, men Ole Gunnar Solskjær lader sig ikke gå på af angriberens uskarphed.

- Jeg er ikke bekymret over det, for han kommer til chancerne. Selvfølgelig kunne han have scoret tre mod Astana, men deres målmand lavede et par fantastiske redninger, siger Solskjær ifølge Sky Sports.

- Vi arbejder hver eneste dag til træning med Marcus, og han ønsker at forbedre sig. Han kunne have afsluttet med venstrefoden i stedet for højre, men det var bare én af de dage.

- Alle mål, vi har scoret, er kommet via vores angribere med Marcus, Anthony Martial og Daniel James, så jeg er sikker på, at han kommer til at score mange, mange mål.

- Han er stadig ung, og han vil forbedre sig. Man når ikke toppen som angriber, før man er 26 eller 27. Han er stadig ved at lære, hvilke afslutninger han skal bruge i forskellige situationer, siger Solskjær.

I sidste sæson scorede 21-årige Marcus Rashford ti mål i 33 Premier League-kampe.


Af Martin Schmidt

9 kommentarer

Improvise 14:23          
Rashford har kun scoret 30 mål i 116 kampe i premier league.
Harry Kane har scoret 128 mål i 186 kampe i premier league.
Rashford ville være god i en klub som Everton eller Leichester.
Køb nu en verdensklasse angriber istedet, ellers bliver vi jo aldrig et tophold.
kanmandet 14:29          
Læste at Abraham fra Chelsea kun er 3 mål fra at nå det antal mål Rashford højst har scoret i en sæson.
Selvom han selvfølgelig har noget talent der er unikt, så er han altså alt for hypet og overvurderet.
Men han er selvfølgelig stadig ung, men det er nok ikke hans hænder/fødder United skal lægge alt i for at blive deres nye topscorer
haraltidret 15:23          
Rashford skal helt klart blive markant bedre på sine afslutninger, ellers får han svært ved at holde sin plads som frontangriber hos en storklub som United. Men skarpheden i afslutningerne er heldigvis noget man kan forbedre via træning. Rashford besidder dog nogle spidskompentencer, som sin hurtighed og evnen til at komme til chancerne, ved at tage de rigtige løb og læse spillet. Så kan han blive skarpere i sine afslutninger er hans potentiale meget stort. Hvis ikke det lykkes, så ender han på et tidspunkt i en sub top klub i Prl.
LaPioche 15:31          
Han er bare ikke en goalgetter - endnu i hvert fald. Derfor er det også rigtigt fint, at Solskjær rykkede ham ud på kanten igen. Desværre blev han så skubbet tilbage igen da Martial blev skadet.

Men selvfølgelig er der plads til ham i United selvom han ikke laver lige så mange mål som Harry Kane.

Omkring Abraham-sammenligningen som jo er formuleret så det skal lyde så vildt som muligt... Man kunne også bare sige, at Rashford aldrig har lavet mere end 10 PL-mål. Er det en katastrofe for en spiller på hans alder? Nej. Særligt ikke fordi han i alle sæsoner pånær denne har delt spilletid med eller stået i skyggen af et stort angribernavn. Man kunne også sige, han har lavet 48 mål i en alder af 21. Der er da bestemt noget at arbejde videre med.
FrancescoTotti 16:20          
@Improvise
Hvis du nu havde læst artiklen ordentligt og objektivt, havde du set at Solskjaer siger at man topper som angriber når man er 26-27 år, Harry Kane er 26 år, Marcus Rashford er 21.
Dog er jeg enig at man burde have en top angriber på 26-27 år, indtil at netop Rashford, James og Martial er modne og skarpe nok til at score målene.
Af samme grund forstår jeg ikke salget af Lukaku.
Chr.P 16:29          
Det handler jo ikke kun om at afslutte godt... Det handler også om at positionere sig godt, være forudseende og bare have en naturlig målnæse. Jeg tror desværre ikke, at Rashford bliver sådan en angriber, men han vil måske kunne udvikle sig til en rigtig god kant med den fart og det udfordrende spil
Improvise 18:04          
Helt enig.
Fredag 18. oktober
Torsdag 17. oktober