LeoVegas.dk ready? betfair Gratis Chance Casino24 Advertisement

Ustoppelige HB Køge trynede Silkeborg

| NordicBet Liga | 26 kommentarer
Ustoppelige HB Køge trynede Silkeborg
Foto: HB Køge
HB Køge klaskede Silkeborg med hele 3-0 på Jysk Park i 1. division og har nu tre sejre i lige så mange kampe. Nykøbing FC og FC Roskilde spillede 1-1.

HB Køge er kommet forrygende fra land i 1. division med to sejre i lige så mange kampe, og søndag var de på besøg hos Superliga-nedrykkerne Silkeborg, der endnu var uden sejr.

Silkeborg startede bedst på Jysk Park, men det var HB Køge, der fik prikket bolden i kassen først.

Efter en halv time dukkede Martin Koch Helsted op i feltet som så mange gange før, så stod det 1-0 til HB Køge.

Kort inde i anden halvleg kom gæsterne så på 2-0. Et frispark blev sendt ind til lejesvenden Jakob Johannesen, der bankede bolden i kassen.

Blot fire minutter senere blev ondt værre for Silkeborg. Thomas Nørgaard gik galt af et indlæg, og så kunne Ricki Olsen sparke bolden ind til 3-0.

HB Køge har dermed tre sejre efter tre kampe og topper 1. division alene. Silkeborg har blot hentet et enkelt point.

Andetsteds spillede Nykøbing FC og FC Roskilde 0-0.


Stream FCK - CSKA Sofia og Brøndby - Subotica på Eurosport Player  Kom i gang nu på Eurosport Player
Advertisement

Af Sara Margren

26 kommentarer

Lars Mexico 13:43          
Måske JYSK kan bruge stadion til havecenter?
Mus2 13:48          
Peter Sørensen er totalt handlingslammet, spillerne har totalt mistet respekten for fjolset, at han så dagligt sviner alt og alle i truppen, gør ikke tingene bedre.
Mandens ledelsesstil er management by fear, det har aldrig virket...men det fatter han ikke.
Få manden smidt ad helvede til, jo før jo bedre.
Mus2 13:50          
Peter Sørensen er et arrogant magtmenneske, uden empati for andre end sig selv
ThePantsParty 14:00          
Vi har brug for en ny træner. Det kan kun gå for langsomt. PS og PK har fuldstændig mistet overblikket.
MikkelF 14:02          
Fremragende start af HB Køge. Jeg mente længe, Lehm var begrænset i forhold til det offensive spil, og jeg skal love for, at Karlsen har fået forløst angrebet. Stærkt.

Peter Sørensen MÅ være ´dead man walkning´. Synes Silkeborg har en udmærket trup, som bare slet ikke fungerer.

@Michael P

Overby er da ikke arrogant :)
Acheron 3 14:18          
Jeg kan se, at jeg ikke er den eneste der har meget lidt sympati for Peter Sørensen. En kæmpe kæft men intet at have det i.
skoletræt 14:26          
Ikke underligt at spillerne ønsker sig væk fra Silkeborg . Hvem gider hån og ydmygelse fra hjemmepublikum ? Ikke underligt at spillerne virker demotiverede og nervøse. Håber ikke at hverken spillere, træner el ledelse læser med på fanforum - ingen har fortjent den medfart. Det er i modgang man har brug for opbakning.
Torsdag 16. august
Onsdag 15. august