LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Ustyrlige Ronaldo hamrede Portugal i finalen

| UEFA Nations League A | 35 kommentarer
Bischoff om van Dijk efter Nations League-finalen: Han har spillet en næsten fejlfri sæson
Ronaldo vs. Van Dijk: Bischoff dissekerer nøgleduellen fra Nations League-finalen
Bernardo Silva: Vi er et fantastisk hold med en fantastisk manager
Jasper Cillessen: Vi gjorde nationen stolt igen
Virgil Van Dijk: Jeg er meget stolt af holdets udvikling
Ustyrlige Ronaldo hamrede Portugal i finalen
Foto: Getty Images

Cristiano Ronaldo sendte Portugal i Nations League-finalen, da han scorede tre mål i holdets 3-1-sejr over Schweiz i semifinalen.

Portugal og Schweiz mødtes onsdag aften i semifinalen i Nations Leagues øverste lag, hvor holdene kæmpede om at komme med i søndagens finale.

Hjemmeholdet Porugal havde blandt andre Benficas kæmpetalent Joao Felix med fra start til hans debut, mens også Cristiano Ronaldo var at finde i startopstillingen.

Hos Schweiz startede profiler som Granit Xhaka og Xherdan Shaqiri, mens Haris Seferovic var at finde helt på toppen.

Efter 25 minutters spil bragte Portugal sig på finalekurs, og hvem andre end Cristiano Ronaldo stod for målet.

Hjemmeholdet fik tildelt et frispark lige uden for feltet, og det hamrede Ronaldo såmænd i kassen med et hårdt spark.

Kort før pausen var Schweiz tæt på at svare igen, men Seferovic måtte se sin afslutning tage det øverste af overliggeren.

Otte minutter efter pausen opstod der en noget speciel situation.

Kampens dommer, Felix Brych, dømte i første omgang straffespark til Portugal, men efter at have set på VAR-skærmen dømte han i stedet et straffespark til Schweiz i den anden ende for en forseelse begået af Nelson Semedo kort forinden.

Den mulighed udnyttede Ricardo Rodriguez til at bringe Schweiz på 1-1.

Det så længe ud til, at kampen skulle ende 1-1 i ordinær tid, men to minutter før tid var Cristiano Ronaldo igen på pletten.

Juventus-stjernen var vaks og opsnappede et fladt indlæg, som han bankede ind ved den forreste stolpe med et fladt spark.

Bare minuttet efter bragte samme Ronaldo også Portugal foran med 3-1, da han på egen hånd udnyttede en omstilling til at slukke Schweiz' finaledrøm.

Portugal vandt dermed 3-1 og er klar til søndagens finalen i Nations League, hvor enten England eller Holland venter. Det afgøres i torsdagens anden semifinale.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Anton Græsdal Maajen
Mandag 17. juni
Søndag 16. juni