Luk

Utilfreds Mensah: Vi fuckede det op til sidst

| Europa League | 12 kommentarer

Brøndbys sene kollaps i Europa League-kvalifikationskampen mod Braga skuffer Kevin Mensah. Det gør han klart over for Eurosport 2.

Brøndby stod med et godkendt udgangspunkt, da overtiden gik i gang i første opgør mod Braga i Europa League-kvalifikationen.

Med to kasser i overtiden sikrede portugiserne sig dog en sejr på 4-2, og Kevin Mensah er langt fra tilfreds med de to mål. Det siger han efter kampen til Eurosport 2.

- Det er international kynisme, som vi overhovedet ikke har til sidst. 2-2 er egentlig ikke et helt dumt resultat, men det fuckede vi op til sidst. Det er dumt. Det er meget, meget dumt, siger han.

Han er ikke tilfreds med holdets defensive præstation, der giver holdet et dårligt udgangspunkt til returopgøret.

- Det er klart, at når man lukker fire mål ind, så er det svært at gå videre over to kampe. Vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan, men i dag dummede vi os til sidst med personlige fejl, og det kostede os, siger han til Eurosport 2.

De to hold mødes i Portugal torsdag den 15. august.


Af Jonas Sand
Mandag 10. august