Infoboks
Vålerenga-træner Dag-Eilev Fagermo mener, at Ståle Solbakken bør blive ny landstræner for Norge.
Lars Lagerbäcks fremtid som norsk landstræner er usikker, og Ståle Solbakken spøger i kulissen efter fyringen i FC København.
Dag-Eilev Fagermo, der er cheftræner i Eliteserie-klubben Vålerenga, mener da også, at Solbakken er den ideelle kandidat til landstrænerjobbet.
- Jeg må sige, at Lagerbäck har gjort det glimrende med Norge, men hvis vi skal skifte ud, så håber jeg, det bliver Ståle Solbakken, siger Dag-Eilev Fagermo til Nettavisen.
- Lagerbäck har gjort et godt stykke arbejde, men når han føler, at han har gjort sit, mener jeg, at Solbakken bør være en soleklar kandidat.
- Jeg er måske gammeldags, men jeg vil have en norsk landstræner, fordi det skal være en præmie for de bedste trænere i Norge at træne det største flagskib.
- Ligesom de motiverer spillere til at blive bedre, så motiverer det trænere til at blive bedre også, siger Dag-Eilev Fagermo.
Vålerenga ligger nummer fire i Eliteserien med seks runder igen, og Dag-Eilev Fagermo afviser at være interesseret i landstrænerjobbet for Norge.
6 kommentarer