LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Valbuena stod bag vigtig Fenerbahce-sejr

| International | 0 kommentarer
Highlights: Fenerbahe og Valbuena krte sikkert sejren hjem mod Anderlecht
Valbuena stod bag vigtig Fenerbahce-sejr
Foto: Getty Images
Mathieu Valbuena lavede både mål og assist, da Fenerbahce torsdag aften slog Anderlecht med 2-0 i Europa League.

Anderlecht havde kniven for struben i Europa Leagues gruppe D, før holdet torsdag besøgte tyrkiske Fenerbahce.

Det belgiske storhold havde blot et point efter de første tre kampe, og der skulle derfor gerne en sejr på kontoen for at sparke liv i håbet om at gå videre til næste fase.

Hjemmeholdet Fenerbahce lå nummer to med fire point efter de første kampe.

I en første halvleg uden de helt store begivenheder skulle man hen til et par minutter før pausen, før det for alvor brændte på - og det var Anderlecht, der viste tænder.

Gæsterne fik tildelt et frispark på kanten af Fenerbahce-feltet, som Adrien Trebel tog sig af. Han måtte dog se sit nydelige forsøg prelle af på overliggeren, og dermed stod det hele 0-0 ved pausen.

Efter pausen sad Anderlecht igen mest på spillet, men Fenerbahce begyndte stille og roligt at komme bedre i gang.

Tyve minutter før tid skulle tyrkerne tage føringen. Franske Mathieu Valbuena sendte et blødt indlæg ind i feltet, som uberørt fik lov til at sejle i mål. 1-0 til Fenerbahce.

Bare et par minutter senere var Valbuena i oplæggerens rolle, da han efter skidt spil i Anderlecht-forsvaret kom alene igennem og fandt en fri Michael Frey, som kunne prikke 2-0-målet i kassen.

Kort efter gjorde Anderlecht det svært for sig selv, da Zakari Bakkali blev udvist efter sin anden advarsel, og så skulle Anderlecht spille kampen færdig med ti mand.

Det lykkedes ikke belgierne at slå tilbage, og dermed snuppede Fenerbahce en 2-0-sejr.

Fenerbache konsoliderer dermed andenpladsen i gruppe D, hvor holdet har syv point efter fire kampe. Anderlecht ligger sidst med et enkelt point. Senere torsdag møder gruppens førerhold, Dinamo Zagreb, Spartak Trnava.

I gruppe K tog FC Astana imod tjekkiske Jablonec, og her vandt hjemmeholdet med 2-1.

Stream Anderlecht – Spartak Trnava på Eurosport Player
Advertisement

Af Anton Grsdal Maajen

0 kommentarer

Der er forelbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vr den frste til at kommentere i vores forum.

Onsdag 21. november
Tirsdag 20. november