Valencia-træner Javi Gracia har fortalt bestyrelsen, hvem han gerne så hentet til klubben. Herfra er det op til dem at færdiggøre arbejdet, siger han.
Det er ikke spor sjovt at holde med Valencia for tiden.
Den spanske storklub jonglerer lige for tiden med nedrykningsstregen, hvor et uafgjort resultat mandag aften lige akkurat sendte dem op på den rigtige side af denne.
Dog med to flere kampe spillet end Elche, der indtager pladsen umiddelbart under Daniel Wass og co.
Derfor kunne klubben godt bruge forstærkninger, og dem har cheftræner Javi Gracia fortalt til ledelsen i klubben.
- Jeg har fortalt, hvad mine behov er til præsidenten. Jeg lavede en liste over prioriteter baseret på økonomiske muligheder. Jeg ved ikke helt præcist, hvad mulighederne er.
- Herfra må klubben bestemme, hvilke spillere der kommer. Det er ikke mit ansvar. Jeg har ikke sagt nej til at hente nogle spillere. Jeg er ivrig efter, at vi får hentet nogle, siger han ifølge Marca.
I sommer var der også meget postyr om klubben i forbindelse med transfervinduet, hvor Gracia eftersigende var klar til at trække sig grundet manglende indkøb.
3 kommentarer
I det forrige årti kiggede de vel også kun lige ind i top4 et par gange. Det går sgu (alt for) hurtigt i showbiz.