Luk

Valencia og Wass måtte nøjes mod Rayo

| La Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Valencia - Rayo Vallecano 1-1
La Liga
19' 1-0 Carlos Soler
64' 1-1 Isi Palazon

Valencia, med Daniel Wass fra start på midtbanen, skulle lørdag forsøge at besejre et velspillende Rayo Vallecano-hold i La Liga.

Gæsterne lå nemlig inden kampen på en imponerende sjetteplads, mens Valencia måtte tage til takke med en 10.-plads.

Det var da også gæsterne, der var tæt på først, da Unai Lopez sparkede tæt forbi den ene stolpe.

Få minutter efter var den gal i den anden ende, da dommeren blev kaldt ud til et VAR-gennemsyn for et potentielt straffespark.

Det blev dømt, og så skulle Carlos Soler forsøge sig fra ellevemeterpletten. Den spanske offensivspiller omsatte muligheden til mål på sikker vis, og så var hjemmeholdet i front efter 17 minutter.

Det var Vallecano der var mest på bolden i første halvleg, men chancer var der ikke mange af, og de to hold gik til pause med stillingen 1-0 efter en halvkedelig første halvdel af kampen.

Rayo bed fra sig

I anden halvleg jagtede Rayo målene, hvilket kastede chancer af i begge ender af banen.

Først var Goncalo Guedes tæt på, men portugiserens flugter gik tæt forbi mål.

Målet kom, men det var dog i den anden ende.

Et Rayo-angreb i højresiden endte med en afslutning i feltet, hvor Jasper Cillessen gav en returbold. Den tog gæsternes Isi Palazon sig af, da kantspilleren bankede bolden op i nettaget til 1-1 efter 64 minutter.

Kort efter udligningen var Soler tæt på at sparke hurtigt tilbage for Valencia med sit andet mål, men afslutningen blev reddet af keeperen.

Med ni minutter igen var det så hjemmeholdets Dimitri Foulquier, der brændte en afgørende mulighed, da han kunne se sin afslutning snuppet på trods af at være meget tæt på mål.

Kort før tid scorede Rayo Vallecano, men linjedommerens flag var oppe, og derfor måtte Andres Martin erkende, at hans flotte tip på Cillessen ikke blev anerkendt som et mål.

På trods en hektisk tillægstid, så blev det ikke til flere mål, og de to hold delte altså i porten med et 1-1-resultat.

Det ene point rykker begge hold en enkelt plads op i tabellen, hvor de dog har spillet én til to kampe mere end de nærmeste konkurrenter.

Daniel Wass spillede 82 minutter på den centrale midtbane for Valencia.


Af Tobias Bladt Haarder
Torsdag 27. januar
Onsdag 26. januar