LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Valencia tæt på Champions League efter sejr

| La Liga | 5 kommentarer
Highlights: Valencia - Alaves (La Liga)
Highlights: Alaves - Girona (La Liga)
Highlights: SC Huesca - Valencia (La Liga)
Highlights: Alaves - Real Sociedad (La Liga)
Mål! Gameiro udligner hurtigt på kluntet afslutning
Valencia tæt på Champions League efter sejr
Foto: Getty Images

Infoboks

Valencia - Alaves 3-1
La Liga
12' 0-1 Ximo Navarro
29' 1-1 Carlos Soler
34' 2-1 Santi Mina
68' 3-1 Kévin Gameiro

Valencia og Daniel Wass vandt søndag 3-1 over Alaves og erobrede dermed fjerdepladsen i La Liga inden sidste spillerunde.

Daniel Wass spillede søndag 82 minutter på den centrale midtbane for Valencia, da de på hjemmebane mødte midterholdet Alaves i en kamp, der for Valencia var uhyre vigtig i kampen for at nå fjerdepladsen og dermed CL-kvalifikationen.

Det startede skidt for hjemmeholdet.

Allerede efter 12 minutter kunne Ximo Navarro sætte 1-0 på tavlen for Alaves, da han timede sit opsoring perfekt og headede et hjørnespark i mål.

Valencia kom dog hurtigt på sporet igen. Efter en halv time udnyttede Carlos Soler en fejl i Alaves-forsvaret til at udligne til 1-1, og fem minutter senere blev det også 2-1 til værterne, da Santi Mina sendte endnu et hjørnespark i kassen med pandebrasken.

20 minutter før tid lukkede Kevin Gameiro kampen, da han med Valencias tredje hovedstødsmål sendte et indlæg ind bag keeperen til 3-1.

Med sejren rykker Valencia forbi Getafe, der på samme tid tabte 2-0 til Barcelona, og tager fjerdepladsen i La Liga. Getafe har dog samme pointantal, mens Sevilla er to point efter.

Der er dermed lagt op til en gyser i sidste spillerunde, hvor kampene om CL-billetterne hedder: Valladolid-Valencia, Sevilla-Athletic Club og Getafe-Villarreal.


Af Thor Carlskov

5 kommentarer

PFC4325 21:10          
Fedt. Valencia er også det bedste bud sammen med Sevilla. Getafe kommer ikke langt i CHL.
( O ) 21:22          
Det er en kommentar som er blevet sagt nogen gange, den med at små hold ikke kan klare sig i CL. Modsat f.eks Sevilla, behøver Getafe jo ikke ligge med i toppen af la liga i forhold til fansenes ønsker og man ville derfor evt kunne satse mere på CL. Selvom truppen måske er mere ´snæver´.

Jeg ville gerne se Getafe i CL. Fed klub når det kører.
realmadrid7 21:40          
Koefficientpoint skal også indtænkes. Getafe ville modsat de andre komme i 4.seedingslag og derfor en sværere gruppe.
La Masia 21:57          
Alligevel overraskende hvis Getafe, Frankfurt, Atalanta og Lille(ved godt Lille har gjort det rigtig godt i nyere tid), men for 2 år siden havde ingen vel set de 4 hold i CL(hvis de selvfølgelig ender i top 4)
FrækFyr17 22:20          
Fantastisk afslutning på en hård uge. Arsenal-kampene trak tænder ud, men det er klasse at komme igen efter en chokstart. Klubben fortjener en titel i sit 100. jubilæum, men jeg vil faktisk hellere sikre top-4 end ende i disse finaler, hvor der ikke er garantier for at nå det fineste selvskab, som vi ikke har råd til at misse. Tak til Barcelona, som jeg frygtede ville spare eller fravælge profiler efter CL-exit.

Getafe vil nok altid fremstå som en lille klub uden særlig interesse eller publikum. Bedst illustreret ved, at klubben først kom på sociale medier som Twitter i forrige sæson. Klubben har dog udviklet sig såvel sportsligt som strukturelt, siden man var en satellitklub med ´mercenarios´ fra primært Real Madrid. Der er dog stadig lang vej for deres akademi, og jeg har vist stadig til gode at se en egenudviklet profil derfra. Morata er det største navn men havde kun en enkelt sæson på akademiet mellem Atlético og Real.
Tirsdag 21. maj