Luk

Vallecano tog playoff-plads trods nederlag

| Segunda División | 0 kommentarer

Infoboks

Rayo Vallecano - Lugo 0-1
Segunda División
43' 0-1 Manu Barreiro
Sporting Gijon - Almeria 0-2
Segunda División
56' 0-1 Ager Aketxe
71' 0-2 Ager Aketxe

Rayo Vallecano tog den sidste playoff-plads i Segunda División trods et nederlag til Lugo, da Sporting Gijon samtidigt tabte med 0-2 til Almeria.

Inden sidste spillerunde i den spanske Segunda Divisón var  Leganes, Almeria og Girona allerede sikre på deltagelse i playoff-kampene om oprykning til La Liga, men det sidste hold skulle først findes søndag.

Her var Rayo Vallecano og Sporting Gijon i spil til den sidste playoff-plads, hvor Vallecano lå nummer seks med to point ned til Gijon, inden de sidste kampe blev spillet.

Vallecano tog på hjemmebane imod Lugo, som kæmpede for at holde sig over nedrykningsstregen, mens Gijon fik besøg af Almeria.

Ingen af holdene formåede dog at gøre arbejdet færdigt selv, da Vallecano tabte 0-1 på hjemmebane til Lugo.

Men nederlaget var alligevel nok til en plads i playoff-kampene, da Gijon samtidigt tabte med 0-2 hjemme til Almeria. 

Dermed trækker Gijon det korteste strå, mens Vallecano følger med Leganes, Almeria og Girona i playoff om den sidste oprykningsplads.

Vallecano skal nu møde Leganes over to kampe om en plads i playoff-finalen, mens Almeria og Girona tørner sammen i den anden semifinale.

Vinderen af playoff-finalen vil kunne følge med Espanyol og Mallorca op i La Liga til næste sæson.

I modsatte ende af tabellen blev det samtidigt slået fast, at Albacete, Castellon, Sabadell og Logrones rykker ned i Segunda División B.


Af Krister Olsen
Torsdag 20. januar
Onsdag 19. januar