Luk

Van der Sar: Selvfølgelig vil jeg til United

| International | 2 kommentarer

Infoboks

RKC Waalwijk - Ajax
Æresdivisionen (19/10)
bet365 26,00 13,00 1,05
NordicBet 35,00 13,50 1,05
Oddset 24,00 12,00 1,06

Den tidligere Manchester United-målmand og nuværende Ajax-direktør Edwin van der Sar åbner døren på vid gav for et job i den engelske storklub.

Edwin van der Sar har været direktør i Ajax Amsterdam siden 2016 og gjort det så godt, at klubben nu er tilbage i den europæiske top.

Det har ifølge engelsk presse gjort den tidligere målmand interessant for ikke mindst Manchester United, som længe har puslet med ideen om at ansætte en egentlig sportsdirektør.

Tidligere har Edwin van der Sar afvist, at han skulle væk fra Ajax. Men nu åbner hollænderen, der stod mellem stængerne i United fra 2005 til 2011, for muligheden for en tilbagevenden til Manchester.

- Foruden min familie, kone og børn og alt andet, har jeg to kærlighedsforhold i livet, siger Van der Zar i et interview med Daily Mirror.

- Det ene er Ajax, som gav mig chancen for at udvikle mig, opdagede mig, de gav mig chancen for at glimre i fodboldverdenen.

- Og så den sidste klub i min karriere, som gav mig en masse opmærksomhed, anerkendelse og alt, hvor jeg udviklede mig sent i karrieren.

- Og selvfølgelig ville jeg være interesseret i en rolle, siger Van der Sar, der dog samtidig har et lille forbehold:

- Jeg må lære lidt mere her, udvikle mig yderligere, og derefter så småt se på, hvad fremtiden kan byde.

- United er en fantastisk klub, de har mange fans over hele verden. Alle vil spille for dem og senere arbejde for dem, konstaterer målmandslegenden.


Af Thor Carlskov
Lørdag 19. oktober
Fredag 18. oktober