



FC Midtjylland og Hobro spillede fredag eftermiddag træningskamp, og efter bare knap ti minutter faldt den første scoring.
Hobro-topscorer Pål Alexander Kirkevold bankede nemlig bolden i fjerneste hjørne til 1-0-føring til Hobro.
Nordjyderne havde nytilkomne Frans Dhia Putros med fra start, og han markerede sig med flere gode aktioner. Kort før pausen kom Hobro på 2-0, da Kirkevold fandt Domoraud, som sendte bolden i nettet.
FC Midtjylland kom bedre ud til anden halvleg og med et kvarter igen reducerede de. Rafael van der Vaart sparkede frispark, og Babajide David var over returbolden, som han satte ind til 2-1.
Det lignede længe en sejr til Hobro, men netop Van der Vaart var på spil igen i allersidste sekund. Dybt inde i overtiden udlignede han nemlig til 2-2 på direkte frispark, og derfor endte testkampen uafgjort.


FC Midtjylland
Hobro
Træningskampe
































