Luk

Van Dijk: Vidste at Estland ville kollapse

| EM | 0 kommentarer

Det var et spørgsmål om tid, før Estland ville kollapse, siger den hollandske anfører Virgil van Dijk efter holdets 4-0-sejr.

Holland moste Estland med 4-0 mandag aften og indtager tredjepladsen i EM-kvalifikationens Gruppe C.

Holland har dog mere at bevise i de kommende kampe, fastslår anfører Virgil van Dijk.

- Vi har gjort det rigtig godt med to sejre, men vi er der ikke endnu. Vi vil også gerne vinde de næste to EM-kvalifikationskampe, siger Van Dijk ifølge goal.com til NOS.

- Vi vidste, at de ville kollapse, og at vi skulle være tålmodige. Vi skulle også være årvågne på deres omstillinger, og det blev løst ret fint, selvom vi kunne have presset mere i første halvleg.

Holland møder den 10. oktober Nordirland, der indtager andenpladsen efter Tyskland.


Af Sara Margren

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 16. september