Infoboks
Den tidligere Premier League-vinder Danny Simpson er skiftet på en fri transfer til Championship-klubben Bristol City på en kontrakt for resten af sæsonen.
I 2019 forlod nu 34-årige Danny Simpson Leicester City efter en femårig periode i klubben, hvor han blandt andet var med til at vinde Premier League.
Efter afskeden med Leicester City rykkede han til Huddersfield i Championship, men den aftale udløb i sommer, og siden da har han stået uden klub.
Han har holdt sig i gang på Leicesters U23-mandskab i et par kampe, men nu har han så endelig fundet sig en klub at tørne ud for.
Den rutinerede højreback er nemlig blevet præsenteret i Championship-klubben Bristol City, hvor han har skrevet under på en kontrakt, som løber for resten af sæsonen.
Bristol City er nummer 14 i Championship efter 38 kampe.
— Bristol City FC (@BristolCity) March 26, 2021
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.