Luk

Vanløse sejrede mod Karlslundes ti mand

| 3. division | 9 kommentarer

Vanløse viste ingen slinger i valsen, da de lørdag eftermiddag vandt med 4-1 over Karlslunde, der fik rødt kort efter 37 minutters spil. 

FC Roskilde stormer afsted i 3. division, mens Vanløse kæmper for at følge trop.

Lørdag havde Vanløse besøg af bundholdet Karslunde IF og her var en sejr et krav, hvis forspringet til topholdet skulle mindskes til ni point.

Hjemmeholdet kom da også planmæssigt fra land, da Karim El Haddouchi bragte Vanløse foran efter 25 minutters spil.

12 minutter senere blev opgaven endnu sværere for Karlslunde, da Herve Gamys så rødt.

Derfor var den formsag for Vanløse at køre sejren hjem efter pausen, hvor opgøret blev afgjort på 13 gode minutter.

Først gjorde Simon Haages og Karim El Haddouchi det til 2-0 og 3-0 i det 67. og 68. minut, inden Esajas La Cour gjorde det til 4-0 ti minutter før tid.

To minutter før tid fik Mark Moesgaard pyntet på slutresultatet, der endte 4-1 til Vanløse.

Resultater fra 3. division:

Dalum 2-2 Lyseng
VSK Aarhus 1-2 BK Frem
Slagelse 1-1 Næsby


Af Andreas Roesen
Onsdag 26. januar