Luk

Vanløse vinker farvel til midtbaneduo

| 2. Division | 1 kommentar
Vanløse vinker farvel til midtbaneduo
Foto: Henrik Bauch / Vanløse IF

Infoboks

Alexander Funch og Shabban Hussein forlader Vanløse i jagten på mere spilletid, meddeler 2. divisionsklubben.

Mandag forstærkede Vanløse offensiven med Hamid Khalidan, og det er formentlig medvirkende til, at to midtbanespillere nu forlader klubben.

Tirsdag meddeler Vanløse, at Shabban Hussein og Alexander Funch begge stopper i klubben og jagter spilletid andetsteds.

Shabban Hussein nåede i alt 94 kampe for Vanløse, men har blot spillet fire opgør i denne sæson. I Alexander Funchs tilfælde er det i alt blevet til 48 optrædener, hvoraf de otte har været i denne sæson.

Vanløse ligger på en øjeblikkelig andenplads i 2. divisions gruppe 1 med 30 point for 16 kampe.


Af Martin Schmidt
Torsdag 4. juni