LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Vanvittige Liverpool skabte kæmpe sensation

| Champions League | 248 kommentarer
MÅL, MÅL, MÅL! Her får du ALLE scoringerne fra Premier League, Bundesligaen og Ligue 1
Liverpool-fan skubbede tilfældig mand i springvand i Barcelona - her hiver han bukserne af vagt uden for Anfield
Klopp: 'Holdet er et af de bedste i Liverpools historie - og der er meget mere i vente'
Klopp om PL-topscorertitlen: 'Auba lavede to igen? De er alle 3 mine spillere'
Klopp: 'Jeg kan ikke være mere stolt af mine spillere - det er kun første skridt'
Vanvittige Liverpool skabte kæmpe sensation
Foto: Getty Images

Infoboks

Liverpool - Barcelona 4-0
Champions League Slutspil
7' 1-0 Divock Origi
54' 2-0 Georginio Wijnaldum
56' 3-0 Georginio Wijnaldum
79' 4-0 Divock Origi
Følg Liverpool FC på Musen & Elefanten i Vestergade 21
Masser af fan-stemning - også bag baren
Fadøl kr. 29,- før/under/en time efter kampen (normal 45,-)
Liverpool FC
LÆS MERE!

Liverpool leverede en vaskeægte sensation og bankede Barcelona med 4-0 tirsdag aften. Dermed vandt englænderne samlet 4-3 i Champions League-semifinalen.

Europæiske aftener på Anfield.

Det nærmest mytiske fænomen er der i årenes løb blevet skrevet og sagt meget om, og den seneste uge har ikke været nogen undtagelse.

Liverpool har tidligere leveret store europæiske præstationer på Anfield, og det var i sandhed en stor præstation, der skulle til tirsdag aften, da Barcelona slog vejen forbi.

Spanierne havde vundet den første kamp med 3-0, og Liverpool måtte i returopgøret klare sig uden to af de helt store profiler, Mohamed Salah og Roberto Firmino.

Op til kampen var et af de store temaer, at Liverpool skulle have et hurtigt mål for at holde liv i håbet – og minsandten om det ikke skete.

Divock Origi, som fik chancen i stjernernes fravær, stod på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt – efter syv minutter.

Jordan Henderson sled sig gennem det bageste Barcelona-geled og afsluttede på Marc-André ter Stegen, der halvklarede og sendte en ripost ud til Origi, som prikkede bolden i mål.

Anfield gik amok, og Liverpool havde fået troen tilbage.

Barcelona satte sig dog stille og roligt på begivenhederne, og Lionel Messi var naturligvis en af drivkræfterne.

Han og Philippe Coutinho var mændene bag flere fine muligheder midtvejs i første halvleg. Den største tilfaldt brasilianeren, som fik en helt fri chance i feltet, man måtte se sin landsmand Alisson redde i Liverpool-målet.

Liverpool havde svært ved at få bolden fra Barcelona, som sluttede første halvleg af med en stor chance til Jordi Alba, der fik bolden af Lionel Messi i feltet, men igen kom Alisson i vejen.

I anden halvlegs begyndelse var Liverpool tæt på at få hjemmepublikummet til at gå amok efter fem minutter, da Virgil van Dijk fik drejet et indlæg mod mål, men Ter Stegen viste sin høje klasse og reddede.

Tre minutter senere skete det så. Anfield gik amok. Bolden blev sendt i feltet fra højre side af banen, og inde i feltet kom Georginio Wijnaldum først på bolden og sparkede den i nettet til 2-0.

Og tilskuerne nåede nærmest ikke at få armene ned, før de måtte op igen.

I 56. minut var Georginio Wijnaldum minandten på pletten igen. Denne gang fik han en høj bold fra venstresiden og steg op og stangede den i kassen på overbevisende vis.

Derefter faldt tempoet en smule, og der skulle altså gå lidt tid, før nogen på stadion igen smed armene op over hovedet. Men det skete altså.

Efter 79 minutter fik Liverpool hjørnespark, og Barcelona-defensiven snorksov. Det opdagede Trent Alexander-Arnold, som sparkede bolden ind i feltet, hvor Divock Origi var eneste mand med øjnene på bolden, og han bankede den stensikkert i nettet til 4-0.

Liverpool havde gjort det umulige på den der europæisk-aften-på-Anfield-agtige måde, og nu skulle de rødblusede forsøge at holde den hjem.

Barcelona forsøgte med et sidste pres, men det lykkedes simpelthen ikke. Liverpool lykkedes derimod med at gøre det umulige.

0-3 blev til 4-3, og nu er Liverpool i Champions League-finalen.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Tirsdag 21. maj