Luk

Vanvittigt: FCM ydmygede sløje AGF i storsejr

| 3F Superliga | 27 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland - AGF 4-0
Superligaen Grundspil
4' 1-0 Junior Brumado
19' 2-0 Junior Brumado
27' 3-0 Paulinho
31' 4-0 Junior Brumado

FC Midtjylland vandt med massive 4-0 over AGF i søndagens Superliga-møde mellem de to. Junior Brumado scorede et flot hattrick.

AGF's optur på tre superligasejre i træk over Vejle, Silkeborg og SønderjyskE skulle søndag tryktestes med en tur til Heden, hvor Superligaens tophold FC Midtjylland ventede.

Til kampen havde AGF sin venstrekant Jon Dagur Thorsteinsson ude med karantæne, så i stedet gik Patrick Olsen ind på islændingens plads.

FCM-træner Bo Henriksen måtte også tænke over en ændring, fordi Evander fortsat havde karantæne. Erstatningen fandtes i Jens-Lys Cajuste, som overtog Evanders plads på den centrale midtbane efter midtugens kamp mod Braga.

AGF skulle altså prøve formen af mod en bedre modstander, og allerede efter fire minutter kunne gæsterne ikke stå for presset.

En bold blev slået frem i FCM's højre side, hvor Joel Andersson forsøgte at vriste sig fri. Den ellers velkørende Yann Aurel Bisseck fik slet ikke grebet ordentligt ind i situationen, og så kunne Andersson komme på bolden igen.

Han spillede bolden til siden til Junior Brumado, der var placeret til venstre i FCM's fronttrio, som på kanten af feltet tog et træk og knaldede bolden faldt i mål mod sin tidligere holdkammerat Jesper Hansen.

Dermed 1-0 til FCM og en forfærdelig start for AGF.

Den skulle blive værre. Meget værre.

19 minutter var der nemlig gået, da Jens-Lys Cajuste trykkede af på kanten af feltet. Bolden ramte Sebastian Hausners arm, og så pegede Sandi Putros på pletten efter et VAR-gennemsyn.

Brumado gik til bolden og med stor sikkerhed sendte han Hansen til den ene side og bolden i kassen i den anden.

AGF var rådvilde og kunne slet, slet ikke få sit defensive spil til at fungere, mens offensiven ikke skabte det store. Så ulvene fra FCM lugtede blod.

Otte minutter senere kunne Pione Sisto trække ind i feltet i venstre side. Her lagde FCM-profilen an til spark og snød Oliver Lund, da Sisto i stedet spillede bolden til siden, hvor Paulinho var løbet fri.

Den brasilianske venstreback driblede forbi Nicolai Poulsen og trykkede på kassen. Bolden fløj gennem benene på Jesper Hansen og så var FCM på 3-0.

Det fik AGF til at mødes i en fællessamling midt på banen for at få styr på sagerne, men ondt skulle lige blive værre.

Gustav Isaksen brillerede med flotte detaljer på sin højre kant og trak ind i banen. Fra kanten af feltet chippede han flot bolden ind mod Junior Brumado, som uden problemer steg til vejrs og stangede sit tredje mål i kassen og FCM på 4-0.

AGF var dybt nede i sækken, men Mustapha Bundu tegnede sig inden pausen for den bedste AGF-mulighed, da han kom til afslutning, men den sad på Elias Olafsson i FCM-målet, hvor Jonas Lössl altså er blevet slået af for nu.

Anden halvleg uden stor dramatik

I anden halvleg startede AGF udmærket og havde bolden noget mere, end det var tilfældet i første halvleg. Boldbesiddelsen kunne dog ikke bruges til det store, for det var oftest på forsiden af FCM-forsvaret, at aarhusianerne kunne spille sig igennem.

I pausen af kampen fortalte Patrick Mortensen, at AGF skulle begrænse nederlaget og få sat en prop i. Det virkede til at lykkes, for FCM var også godt tilfredse med at være foran 4-0, hvorfor det var en noget anden kamp at være vidne til i anden halvleg.

Det var knap så chancesøgende, så højdepunkter var der langt imellem.

Lidt liv fik halvlegen dog, da målscorer Paulinho smadrede ind i en sagesløs Mikael Anderson i en hovedstødsduel, hvor den tidligere AGF'er havde ryggen til.

Paulinho slap med et gult kort, og kort efter pillede Bo Henriksen så brasilianeren ud.

AGF kom mod slutningen af kampen dog til et par muligheder. Indskiftede Frederik Brandhof drev bolden fremad og var tæt på at komme til afslutning efter gode udfordringer, men Sviatchenko brød ind.

Kort efter var Dawid Kurminowski også i fokus, da han løb dybt i ryggen på Daniel Høegh, men den indskiftede FCM-forsvarer nåede akkurat at prikke bolden fra Kurminowski, inden det blev til en afslutning i en god position.

FCM var i perioden mest på bolden, og efter 83 minutter havde Pione Sisto FCM's største mulighed i anden halvleg.

Han fik bolden på kanten af feltet uden det store pres, men FCM-stjernen placerede sit skud over mål.

Det endte uden yderligere dramatik, og så kunne FCM altså trække sig sejrsrigt ud af opgøret efter en strålende første halvleg med fire mål. Samtidig kan AGF tage hjem at græmme sig og tænke over, hvad der gik galt i den voldsomme oplevelse på Heden.

FCM er nummer et i Superligaen med 27 point, mens AGF er nummer otte med 12 point.


Af Jonas Dalgård
Onsdag 1. december
Tirsdag 30. november
Troyes fordømmer racistiske OM-kommentarer
11:20
Tidligere FCK- og BIF-talent må forlade Norge
11:17
Esbjerg fB - Hovsa!
11:16
Hannover i krise: Træneren får sparket
11:15
Newcastle-chef tror stålfast på overlevelse
11:14
Tuchel presser AC: Nu skal han skrive under
11:14
Tuchel presser AC: Nu skal han skrive under
11:12
Tuchel presser AC: Nu skal han skrive under
11:10
Pep før hård december: Vi er i en nødsituation
11:10
VM-arrangør fastslår: Qatar er et tolerant land
11:09
#MeToo
11:09
Tuchel presser AC: Nu skal han skrive under
11:08
Tuchel presser AC: Nu skal han skrive under
11:07
VM-arrangør fastslår: Qatar er et tolerant land
11:06
Agger til bold.dk: De største ville have mig
11:06
Alex Nørlund og co. snupper træner i Vejle
11:05
Tuchel presser AC: Nu skal han skrive under
11:00
Tuchel presser AC: Nu skal han skrive under
11:00
Har fået nok: Seriespiller forlader kaos
10:57
Tuchel presser AC: Nu skal han skrive under
10:53
Newcastle-chef tror stålfast på overlevelse
10:53
Newcastle-chef tror stålfast på overlevelse
10:52
Esbjerg fB - Hovsa!
10:51
Coronavirus - snart ovre?
10:50
Newcastle-chef tror stålfast på overlevelse
10:48