Luk

Varm Zohore: To kasser er et selvtillidsboost

| Championship | 0 kommentarer

Infoboks

West Ham - West Bromwich
FA Cup (25/01)
bet365 1,83 3,75 4,00
NordicBet 1,87 3,70 4,15
Oddset 1,82 3,70 4,10
YouBet 1,77 3,55 4,10

Kenneth Zohore har fået et selvtillidsboost, efter han har scoret to mål i de seneste to kampe, fortæller han til klubbens hjemmeside.

Kenneth Zohores sæson i Championship-topklubben West Bromwich har været op og ned, og lige nu går det ganske godt for Zohore.

I de seneste to kampe har den danske angriber således nettet, og det giver et boost til selvtilliden, siger han til klubbens hjemmeside.

- At score to mål på en uge booster bare din selvtillid. Det var ikke så meget kampen mod Charlton, det var mere, at jeg skulle tilbage på holdet og bevise mig, siger Zohore og fortsætter om den seneste periode, som indtil for nyligt, ikke har budt på megen spilletid:

- Jeg har arbejdet virkelig hårdt, selv om jeg ikke var med på holdet. Jeg har bare tænkt på at komme tilbage på holdet og gøre min ting.

Zohore nettede i sidste uge først i en FA Cup-kamp mod Charlton, inden samme hold ventede i Championship, hvor det dog kun blev til 2-2.

- Det var et stort selvtillidsboost at blive sat på holdet efter at have scoret i FA Cup-kampen.

- Jeg er meget glad for at være tilbage på holdet og med at have scoret, men jeg var ikke så glad efter kampen, fordi vi ikke vandt. Men vi fik stadig et point, og det var vigtigt. Vi kom tilbage i toppen af ligaen, men vi ville gerne vinde.

Zohore håber fortsat på at kunne få mere spilletid.

- Jeg vil selvfølgelig gerne spille hver kamp. Det vil alle. Men jeg vil bare gerne score og hjælpe holdet med at vinde, jeg tænker ikke så meget på, hvordan vi gør det.

- Jeg er ikke helt, hvor jeg skal være (formmæssigt, red.). Efter 60 minutter var jeg lidt træt, og det er fordi jeg ikke har spillet, selv om jeg har trænet hårdt. Om et par kampe er jeg på 100 procent.

Zohore har spillet 14 kampe for WBA og scoret fire mål i denne sæson.


Af Jonas Dalgård
Tirsdag 21. januar