Vejle Boldklub har været på rov hos Thisted FC, hvor klubben har slået kløerne i forsvarsspilleren Mads Lauritsen, som altså er blevet købt fri af sin aftale i det nordvestjyske.
Teknisk chef Jacob Krüger er meget tilfreds med købet af Lauritsen, som har underskrevet en aftale til udgangen af 2019, og med Thisteds håndtering af situationen.
- Mads Lauritsen er en forsvarsspiller i en god alder som jeg har fulgt i en længere periode. Som fodboldspiller er Mads duelstærk, god i luftspillet og så besidder han en meget stærk attitude, siger Krüger til VB's hjemmeside.
- Med Anders Egholm ude på ubestemt tid med en hovedskade og Kasper Nøhr, der fik en hjernerystelse i DBU Pokalkampen i aftes, så har vi stået og manglet centrale forsvarsspillere til at supplere Mads Greve og Rasmus Lauritsen. Vi mener, at Mads Lauritsen supplerer den gruppe af centrale forsvarsspillere godt.
- I de kampe, vi har fulgt Mads Lauritsen, har han vist et rigtig fint potentiale. Vi ser frem til at bringe Mads Lauritsen ind i vores fuldtidsmiljø og se, hvad det kan bringe med sig. Mads er meget dedikeret og kommer med en stærk udstråling.
- Thisted FC har været nemme at samarbejde med omkring denne transfer. De har været rare og på ingen måde været svære at nå i mål med, siger Jacob Krüger.
Mads Lauritsen har fået sin fodboldopdragelse i Viborg, men skiftede i 2013 til Thisted. Han har i den igangværende sæson spillet fem 1. divisionskampe for Thisted.
9 kommentarer
Fremragende handel af Krüger. Godt set.
Op i superligaen ,,,, så vi kan få lokal brag.. Sønderjyske .. Horsens ..
Men de køber godt ind...