Luk

VB-chef: Har alle forudsætninger for oprykning

| Superligaen | 17 kommentarer
Tøfting: Vejle har vist, at de hører til i Superligaen - men de gjorde det svært for sig selv
Thygesen: Vejle viste to ansigter i sæsonen - men de hører hjemme i Superligaen
Grådkvalt Finnbogason: Vejle fortjener virkelig et Superliga-hold - det var ikke min dag i dag
Vejle-anfører om nedrykning: Det værste i min karriere
Officielt: Vejle rykker ned efter drama i forlænget spilletid mod Hobro - se målene her
VB-chef: Har alle forudsætninger for oprykning
Foto: Getty Images

Der var liv og glade dage i Nørreskoven i Vejle, da den lokale fodboldstolthed Vejle Boldklub sidste år rykkede op i Superligaen efter ni års fravær.

I Vejle håbede en del af klubbens mange tilhængere formentlig, at det var starten på en ny æra med store resultater – men sådan gik det altså bare ikke.

Søndag væltede tårerne frem hos flere af VB-spillerne, da de havde smidt en 1-0-føring over Hobro IK og røg ud af Superligaen mindre end et år efter oprykningsfesten.

Nu er der gået et par dage efter nedrykningen, som stadig sidder i kroppen på direktør Henrik Tønder, som dog er optimist.

- Der er en masse følelser involveret. Det er der for alle interessenter i Vejle Boldklub. Det er en trist følelse, og vi ærgrer os på vegne af vores fans, spillere, trænere, ansatte og frivillige.

- Når det så er sagt, så er vi allerede i gang med at forberede det, der skal ske nu. Det er det, vi bruger al vores energi og ressourcer på. Vi skal bygge så stærkt et setup som muligt, siger Henrik Tønder til bold.dk.

Har ikke været gode nok

Når han skal evaluere den nu overståede sæson, er der ikke så meget at rafle om, erkender direktøren.

- Opgaven for mig er at kigge helt nøgternt på det, og på bundlinjen kan vi se, at vi ikke har været gode nok. Det er det, der står tilbage.

- Det giver os blod på tanden til at dygtiggøre os.

Er der noget, I vil gøre anderledes end tidligere?

- Vi evaluerer hele tiden grundigt – det er en af forudsætningerne for at komme videre. Men det er ikke noget, jeg vil dele offentligt. Det tager vi internt, siger Henrik Tønder.

Fortsat opbakning

Vejle Boldklub har siden oprykningen oplevet stor tilstrømning af nye sponsorer, og opbakningen i lokalområdet er fortsat stor, slår Tønder fast.

Og selvom det er endt med nedrykning til den næstbedste række, så er ejerkredsen med moldoviske Andrew Zolotko fortsat med på vognen.

- Det svækker ikke noget for ejerne – tværtimod. Det her er ikke et kortsigtet projekt – det er langsigtet. Vi har planer, der rækker længere ud i fremtiden, og dem arbejder vi hele tiden efter.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, men opgaven er at komme videre, og vi har alle forudsætningerne til at gøre det, siger Henrik Tønder, som slår fast, at der ikke er panik i Nørreskoven.

- Målsætningen er at blive etableret i Superligaen, for det er der, den bedste forretning ligger. Hvis vi skal opnå den målsætning, så er oprykning i næste sæson selvfølgelig en delmålsætning for os, og det tror vi på.

Skal sælge spillere

Nedrykninger betyder som regel, at nogen spillere siger farvel og tak, og det bliver formentlig også tilfældet i Vejle.

Det er da også fortsat en vigtig del af strategien i Vejle, at man skal sælge spillere.

- Vi skal lave det stærkest mulige hold, så vi kan indfri målsætningen om at komme op i Superligaen så hurtigt som muligt, siger Henrik Tønder.

- Vi arbejder ud fra samme filosofi, som vi hele tiden har gjort. I vores klub skal vi have balance mellem indtægter og udgifter, og en del af den positive drift, vi har, er at lave spillesalg, så det har ikke ændret sig.

- Vi har bevist i alle transfervinduer, at vi kan sælge spillere, så det agter vi at fortsætte, siger Tønder.

Vejle Boldklubs største salgsobjekter er formentlig folk som Imed Louati og Allan Sousa.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

17 kommentarer

bruger 135163 12:43          
Sælg endelig Sousa og Louati, det vil være godt for holdet
1fodboldspiller 12:55          
Den næste Vejle sælger er jeres U-19 målmand. Mit bedste gæt er Italien
Altid Vejle boldklub 12:58          
Jeg har smidt skuffelsen og glæder mig helt vildt til næste sæson. Bliver spændende hvordan holdet kommer til at se ud+ hvilken træner vi for. Skal helt sikkert på stadion igen i næste sæson
~Mark~ 12:59          
Det ville ikke være jordens undergang at komme af med sousa og Louati.
bakki85 13:03          
#1fodboldspiller.

Tænker du måske på u17 målmanden som har været til prøvetræning dernede? Altså Andreas?

For u19 keeperen er godt nok dygtig men hans drøjde gør at jeg tror det bliver ufattelig svært for ham at tage skridtet op på elitehylden.
NH19Vejle 13:41          
De to vigtigste salg er Allan Sousa og Imed Louati.
Det kan kun gå for langsomt !
Peter Nielsen 14:04          
Heller ikke det værste år at rykke ned. Hvis Vejle havde klaret skærene havde de med stor sandsynlighed været en af de tre nedrykkere næste sæson, og der vil det blive langt sværere at rykke tilbage i superligaen. Nu har Vejle en chance for at bygge på og få noget selvtillid tilbage på holdet.

Der skal dog bygges meget på hvis Vejle skal gøre sig håb om at kunne klare sig i en superliga med kun 12 hold.
Onsdag 19. juni
Tirsdag 18. juni