Infoboks
Vejle Boldklub er blevet tildelt en bøde på 100.000 kroner for ikke at leve op til licenskrav fra DBU. Det oplyser Vejle Amts Folkeblad.
Vejle Boldklub har været kritiseret for mange ting i denne sæson.
De ligger på en sidsteplads i 3F Superligaen, spillet har haltet, og så har klubbens bane været kritiseret for simpelthen at være for dårlig i løbet af efteråret.
Og klubbens bane modtager Vejle Boldklub nu også en bøde for, idet klubben ikke har kunnet leve op til DBU's licenskrav, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Der var ellers før sommeren snak i Vejle Byråds centrale økonomiudvalg om at omlægge banen til at have hybridgræs i stedet, men en aftale blev ikke landet, og det betaler klubben altså nu prisen for.
Mandag skal Byrådet så mødes igen for at lande en ny aftale, men det lader til fra et tidligere møde i efteråret, at der er afsat 2,7 millioner til et nyt græstæppe.
Forvaltningen til projektet foreslår dog den dyrere model af to løsninger i anlæggelsen af græsset, som koster 2,8 millioner, og så foreslås det yderligere, at der afsættes penge til at beklæde serviceveje samt at have penge i en buffer til uforudsete udgifter.
Alt i alt ryger den samlede regning op i omegnen af 3,85 millioner, hvilket betyder, at der fortsat skal findes 1,05 millioner til projektet.
Der er dermed fortsat lidt arbejde forude, hvad angår anlæggelsen af et nyt græstæppe i Vejle Boldklub.
20 kommentarer
Bare det ikke er en med fortid i Horsens, for jeres bane er lige så elendig.
Nu er kravene til banen i Horsens jo heller ikke så store som subtop hold i den næstbedste række
Hvordan går det med at få udpeget de ballademagere i Horsens der kostede AC en bøde fra sidst De tog imod Vejle fordi klubben ikke var gearet til at tage imod et superliga hold?
Har FCK også fået bøder de utallige gange, Parkens græstæppe har været elendigt efter koncerter osv.?