Den unge islænding Felix Örn Fridriksson forlader Vejle Boldklub og vender hjem til IBV Vestmannaeyjar et halvt år før tid.
Vejle Boldklub er blevet enig med den islandske back Felix Örn Fridriksson om at ophæve samarbejdet et halvt år før tid.
Derfor vender han hjem til IBV Vestmannaeyjar, hvorfra han blev hentet til på en lejeaftale i sommer.
- Vi har haft en god dialog med Felix Örn Fridriksson og IBV igennem hele forløbet. Efter en halvsæson med begrænset spilletid på Superligaholdet er vi kommet frem til, at det er bedst for alle tre parter af Felix vender hjem til Island, siger teknisk chef Jacob Krüger til VB's hjemmeside.
- Konkurrencen i vores Superliga-trup er hård, og Felix har stået bag en både dygtig og erfaren spiller i Viljormur Davidsen, der har spillet et solidt efterår. Felix er fortsat aktuel på det islandske U21-landshold og han skal spille regelmæssigt med den alder, han har, siger Jacob Krüger.
Felix Örn Fridriksson nåede at spille to førsteholdskampe i Vejle Boldklub.
15 kommentarer
Emmerson er allerede en gevinst. Hallberg og Yurchenko viser gode takter når de er skadesfri, så de kan stadig blive det. Nilsson har været svingene, men skadet.
Sean Murray virker til blot at være fyld, Oduwa er doven og Felix var længere fra Superliga-niveau, end man forventede.
Jeg havde forventet mere fra Hallberg, Nilsson og Murray, men jeg mener ikke sommerens transfervindue er så ringe som det er blevet udskreget til. Der blev fundet superliga-spillere, omend skader ødelagde meget af festen.
Det havde måske været klogere at bruge resourcerne på en 2-3 stykker der er markant bedre end de eksisterende, end en hel række spillere der blot ender som mere bredde...
Reelt har Tobias Mølgaard og Adam Jakobsen været lyspunkterne... Korrekt! Men disse var vel reelt hentet "for-the-future"? Men godt potentiale i begge...