Luk

VB ramt af slem skade: Meget dårlige forhold

| 3F Superliga | 7 kommentarer

Infoboks

Peter Sørensen begræder Ali Adnans alvorlige knæskade. Han vil ikke koble den direkte til Vejles dårlige træningsbane, men konstaterer, at det forøger risikoen.

Vejle-tilgangen Ali Adnan er færdig for sæsonen, inden den nærmest var gået i gang for irakerens vedkommende.

Den 27-årige venstreback blev onsdag ramt af et solouheld til træning i VB Parken, hvor han fik et vrid i knæet efter et retningsskifte og rev sit ene korsbånd over.

Ali Adnan nåede kun 31 minutters fodbold for Vejle, som han skrev kontrakt med i starten af november.

Med næsten 70 Serie A-kampe for Udinese og Atalanta samt 83 optrædener for Iraks landshold var der naturligvis store forventninger til Ali Adnan i Nørreskoven, men han får altså ikke chancen for at spille mere i denne sæson grundet den alvorlige knæskade.

Cheftræner Peter Sørensen er naturligvis særdeles ærgerlig over nyheden.

- Vi er kede af, at han er blevet skadet, og vi synes selvfølgelig, at det er trist for ham og uheldigt for os. Det er begrædeligt, men vi må jo bare tage det til efterretning og så arbejde videre med de spillere, som vi kan råde over, siger Peter Sørensen til bold.dk.

Vejle-træneren nåede af gode grunde ikke at se så meget fra Ali Adnan på nærmeste hold, men han er ikke i tvivl om, at irakeren ville være blevet en forstærkning.

- Han kommer jo fra en meget lang periode, hvor han ikke har været i topform, men ikke desto mindre ved vi, fra de kampe han har spillet for Irak, vores efterretninger og hvad vi har set, at han er en meget dygtig spiller, som vi havde håbet på at få meget godt ud af.

- Derfor er det ærgerligt, at når vi satser på at hente en forstærkning, at han så bliver skadet så hurtigt, siger Peter Sørensen.

Træningsforhold er meget, meget dårlige

Selvom Ali Adnan ikke var i god fodboldform, mener Peter Sørensen ikke, at det er årsagen til skaden.

- Nej, det vurderer jeg til rent uheld. Vi spillede på en særdeles dårlig græsbane, og det kunne også have været uheldigt at ske for en af de andre. Han var jo ikke i topform, fordi han ikke har spillet fodbold, og således har hans fodboldform ikke været ideel, men han var i god stand.

- Altså han havde trænet og var i god form. Hvis man skulle se på ham med det blotte øje, vil man synes, at det er en flot trænet mand, men når jeg siger noget om hans form, er det, fordi det er meget længe siden, at han havde spillet fodboldkampe, og at hans kampform var begrænset til landskampene, siger cheftræneren.

Har den dårlige græsbane så nogen betydning?

- Det bliver ren gisning. Jeg konstaterer bare, at vores træningsforhold er meget, meget dårlige, og på dårlige baner er risikoen for skader større.

- Det er jo frustrerende i det daglige, og det falder selvfølgelig i øjnene, når nu der opstår en skade. Jeg kan ikke sige, at årsagen til skaden er dårlige baner. Det kunne også have været på en kunstgræsbane, og det kunne have været hvor som helst.

- Jeg siger bare, at vi træner på en rigtig dårlig græsbane, og på rigtig dårlige græsbaner er der bare en forøget risiko for skader, siger Peter Sørensen til bold.dk.

Vejle spiller efterårets sidste kamp i 3F Superligaen hjemme mod FC Midtjylland på mandag.


Af Martin Schmidt

7 kommentarer

Armand 15:40          
ikke nogen overdrevet loyalt statement men man forstår jo godt at det frustrerer.
girty 15:47          
VB får da bare Andrew til at ryste sparebøssen lidt, både til en erstatning for både træningsbaner og og en ny spiller
Aussie 15:48          
Nu er banerne jo kommunalt ejede, så tror ikke at der de store loyalitets-problemer her fra PS, overfor hans arbejdsgiver ;)
PeMr 16:03          
[quote]
VB får da bare Andrew til at ryste sparebøssen lidt, både til en erstatning for både træningsbaner og og en ny spiller [quote]
Sugardaddy?
Armand 16:07          
anede jeg ikke aussie.

giver god mening ifht. retorik :)
John Doe 16:54          
Vb havde deres egen mand til at tromle banen inden brug, men det er begrænset hvad han kan gøre på denne årstid
Vb flytter rund mellem 4 steder, nogle af kunstbanerne er for hårde, selv om de er næsten nye og der er ingen beredskab ved frost eller sne
Græsbanerne i VB parken er bløde og ødelagt efter kort tids træning, det er en daglig kamp på denne årstid
Zinras 18:55          
Jeg kan varmt anbefale at lytte til Medianos "topmøde" for direktører, hvor det er bosserne fra AaB, VB, AGF, FCM, VFF og RFC der snakker fodbold og diverse forhold i Superligaen. Der kommer de bl.a. ind på forholdene for faciliteter m.m., hvor der er kæmpe forskel på de kommunalt og privatejede.
Onsdag 19. januar
Stolt Frank: Vi smadrede United undervejs
00:35
F.C. Internazionale - Campione D´Italia
00:29
Stolt Frank: Vi smadrede United undervejs
00:27
Stolt Frank: Vi smadrede United undervejs
00:21
AFCON 2022
00:18
United skød Jonas Lössl i sænk i PL-debut
00:17
United skød Jonas Lössl i sænk i PL-debut
00:16
Stolt Frank: Vi smadrede United undervejs
00:13
Duelund blev pokalhelt for Nijmegen
00:08
Vanvid: Tottenham vendte 1-2 til 3-2 i overtiden
00:06
F.C. Internazionale - Campione D´Italia
00:05
United skød Jonas Lössl i sænk i PL-debut
00:01
Vanvid: Tottenham vendte 1-2 til 3-2 i overtiden
23:59
Vanvid: Tottenham vendte 1-2 til 3-2 i overtiden
23:59
Stolt Frank: Vi smadrede United undervejs
23:55
Vejle-talent hevet op: Har en god fysisk pakke
23:52
Vanvid: Tottenham vendte 1-2 til 3-2 i overtiden
23:49
United skød Jonas Lössl i sænk i PL-debut
23:47
United skød Jonas Lössl i sænk i PL-debut
23:45
Valencia spændte ben for Sevilla i Real-jagt
23:45
Vanvid: Tottenham vendte 1-2 til 3-2 i overtiden
23:44
United skød Jonas Lössl i sænk i PL-debut
23:44
United skød Jonas Lössl i sænk i PL-debut
23:40
Fantom-kasser reddede Inter i Coppa Italia
23:36
F.C. Internazionale - Campione D´Italia
23:35