LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

VB-stopper: FCM trykker hårdt på hjemmebane

| Superligaen | 3 kommentarer
VB-stopper: FCM trykker hårdt på hjemmebane
Foto: Vejle Boldklub
FC Midtjylland trykker sine modstandere hårdt hjemme på MCH Arena og få hold slipper derfra med sejr, lyder det fra Vejle-midtstopperen Rasmus Lauritsen.

Der venter oprykkerne fra Vejle en stor mundfuld i Superligaen, når de på MCH Arena skal op mod de forsvarende mestre fra FC Midtjylland.

Det er et sted, som få hold slipper afsted fra med en sejr, lyder det fra Vejle-stopperen Rasmus Lauritsen, der selv har en fortid i klubben.

- FC Midtjylland er meget dygtige på hjemmebane og det vidner deres statistik også om. Der er ikke mange hold der tager derfra med en sejr. De trykker deres modstandere hårdt på hjemmebane. Det tryk kommer ofte, når de får mange dødbolde i træk og kan presse deres modstandere tungt i længere perioder, siger Lauritsen til klubbens hjemmeside.

- Deres stil minder til en hvis grad om den, som AC Horsens også praktiserer. De har individuelt dygtige spillere overalt på banen og det er et kvalitetshold.

Vejle kan gå ind til opgøret mod FCM med selvtillid, for i seneste spillerunde besejrede de AC Horsens med 3-1. Indtil videre i denne sæson har FCM ikke tabt på hjemmebane.


Se Premier League, Superliga og Europa Leauge Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Nanna Møller Karlsen
Fredag 19. april