Luk

VB-vikar nyder Superliga-virvar trods nederlag

| 3F Superliga | 3 kommentarer

Infoboks

Randers FC - Vejle Boldklub 2-0
Superligaen Grundspil
48' 1-0 Marvin Egho
52' 2-0 Mads Aaquist

Vejle Boldklub var i nederlaget til Randers lørdag eftermiddag ledet af en noget speciel trænerkonstellation.

Vejle må gå på vinterpause med et nederlag i Superligaen. Det står klart, efter at klubben tabte 0-2 til Randers med en speciel trænerkonstellation på bænken.

Fredag eftermiddag blev Vejle ramt af flere karantæner. Begge assistenttrænere, Morten Bisgaard og Giovanni Mazzela, blev tildelt én spilledags karantæne for truende adfærd i slutningen af kampen mod Brøndby.

I forvejen afsonede Vejles cheftræner, Adolfo Sormani, karantæne.

Det betød, at Vejle i kampen mod Randers havde en trænerkvartet bestående af målmandstræner Marco Ferrari, teknisk chef Jakob Krüger, fysisk træner Gabriele Facia og U19-ligatræner Steffen Kielstrup.

- Jeg har altid gerne ville prøve at være med, hvor der er lidt virvar omkring det. Det var sjovt at prøve, men det havde været sjovere med en sejr, siger Steffen Kielstrup.

Kielstrup, som tidligere har repræsenteret Vejle som spiller, kunne efter kampen fortælle, at han fik besked om træneropgaven sent.

- Jeg fik at vide, at jeg skulle være med på trænerbænken fredag aften, efter at dommen var faldet, siger Steffen Kielstrup.

Selv om det indtil videre blot er blevet til en enkelt kamp i et delt trænersæde for Vejle Boldklub, giver det blod på tanden.

- Det giver mod på mere, når jeg har fået lov til at dufte lidt til det, men der ligger mange timers arbejde, før det kan blive en realitet.

Selv om Vejle tabte kampen, mener forsvarsspiller Mads Greve ikke, at den specielle trænerkonstellation kan bruges som undskyldning.

- Det var ikke noget, som vi rigtig kunne mærke på banen. Det var anderledes inden kampen og i halvlegen, men det skal ikke være undskyldningen for, at vi tabte, siger Mads Greve.

Vejle åbner foråret med cheftræner Adolfo Sormani tilbage ved roret mod SønderjyskE.

/ritzau/


Af Nanna Møller Karlsen

3 kommentarer

steen27 20:00          
Der mangler nok et "måske" i sidste sætning...
Havenisse 20:12          
Vejle møder måske SønderjyskE i første kamp?

Men nej man ved selvfølgelig aldrig om Sormani har fået et bedre tilbud et andet sted, om Yurchenko er langtidsskadet, om Mads Greve har spillet sig af eller om der er købt en erstatning for Ramadani. Men det ville være dårlig journalistik / artikelskrivning at putte et måske ind på kryds og tværs for at helgardere sig for alle mulige tænkte scenarier
Slettet(592019202205) 20:54          
Nu kender jeg ham primært fra Football Manager, så det er mest af alt et spørgsmål til dem der ved mere. Mit indtryk er at Kielstrup er en type der kunne blive en rigtig spændende træner. Og hvis mit indtryk er rigtigt, er det et spændende perspektiv for Vejle at have ham som u19 træner. Udenlandske trænere kan bidrage med rigtigt mange forskellige ting, som man også har set mange eksempler på. Men hvis man rykker sin egen træner op, er der mulighed for at få et trænertalent man ellers ikke havde set skyggen af, fordi de for hurtigt var blevet for gode til klubben. Desuden får man en træner der er vokset op i den samme kultur som spillerne, og derfor har nemmere ved at sætte sig i deres sted. Der er selvfølgelig også en risiko, men det er da en rimelig god fremtidsikring, hvis man kan uddanne sine egne trænere, fremfor at skulle nøjes med det bedste der er ledigt og muligt.
Tirsdag 7. december
Atletico videre i CL efter voldsomt drama
23:17
Asensio-perle sikrede Reals førsteplads
23:16
Zanka-kritik: FCK er blevet for undskyldende
23:16
Flere røde kort i CL: Vildt sammenstød i Porto
23:15
Atletico videre i CL efter voldsomt drama
23:15
Pique om Barcas krise: Kig på bestyrelsen
23:15
AC om forbigået Jon Dahl: Lidt mærkeligt
23:15
Flere røde kort i CL: Vildt sammenstød i Porto
23:15
AC Milan - Casa dei Rossoneri
23:15
Atletico videre i CL efter voldsomt drama
23:14
Atletico videre i CL efter voldsomt drama
23:14
Flere røde kort i CL: Vildt sammenstød i Porto
23:14
AC Milan - Casa dei Rossoneri
23:14
Origi dukkede Zlatan og co: Færdige i Europa
23:14
Glen: Måske SL´s succesrigeste dansker i ti år
23:13
LIVERPOOL F.C. | 0-5
23:13
Origi dukkede Zlatan og co: Færdige i Europa
23:12
Glen bliver ikke fast: Genk hyrer ny cheftræner
23:11
Origi dukkede Zlatan og co: Færdige i Europa
23:11
Atletico videre i CL efter voldsomt drama
23:11
AC Milan - Casa dei Rossoneri
23:11
Glen: Måske SL´s succesrigeste dansker i ti år
23:10
Atletico videre i CL efter voldsomt drama
23:10
Origi dukkede Zlatan og co: Færdige i Europa
23:10
Asensio-perle sikrede Reals førsteplads
23:09