Luk

Vejgaard fortsatte den ubesejrede stime

| 2. Division | 1 kommentar
Vejgaard fortsatte den ubesejrede stime
Foto: Lars Bo Nielsen

Vejgaard vandt 2-1 mod Ringkøbing, og er dermed fortsat ubesejrede i denne sæson i 2. divisions gruppe 2. 

Ringkøbing jagtede deres første sæsonsejr i 2. divisions gruppe 2, da de søndag eftermiddag tog imod Vejgaard.

Gæsterne fra Nordjylland havde spillet uafgjort i deres tre foregående kampe, men kunne med en sejr rykke op i den bedre halvdel af tabellen.

Det var Vejgaard, der trak kampens første stik efter 42 minutters spil. Ringkøbings Jesper Dalsgaard sendte bolden i eget net, og så var pausestilling 1-0 i Vejgaards favør.

Føringen blev udbygget kort efter pausen, da Behrem Rizvic scorede til 2-0 for Vejgaard.

Ringkøbing svarede igen efter en times spil, da Mikkel Jakobsen reducerede til 2-1, og så var spændingen intakt i opgøret.

Det lykkedes imidlertid ikke de blå fra Ringkøbing at score yderligere, og dermed blev kampens slutresultat 2-1 til Vejgaard, som fortsat er ubesejrede denne sæson. 

Ringkøbing må nøjes med en placering på rækkens 11. plads med to point efter fem kampe. 


Af Benjamin Alexander Helbo

1 kommentar

Vanputten 16:23          
Uha uha Ringkøbing. Det begynder at ligne Danmarksserien i næste sæson...
Søndag 15. september
Lørdag 14. september