Luk

Vejle-anfører: Det ligner et straffespark

| 3F Superliga | 23 kommentarer

Infoboks

Vejle Boldklub - Brøndby IF 2-2
Superligaen Grundspil
3' 0-1 Mikael Uhre
35' 1-1 Dimitrios Emmanouilidis
55' 2-1 Wahid Faghir
81' 2-2 Christian Cappis

Vejle-anfører Jacob Schoop mener umiddelbart, at Vejle burde have fået et straffespark i overtiden, da Wahid Faghir blev hevet i armen.

Vejle Boldklub og Brøndby IF havde ikke vundet en eneste kamp i den nye Superliga-sæson inden aftenens kamp på Vejle Stadion.

Efter kampen er begge hold fortsat uden en sejr, da Vejle og Brøndby måtte nøjes med 2-2 efter en kamp, hvor begge hold var foran i løbet af de 90 minutter.

Ifølge Vejle-anfører Jacob Schoop, så har den dramatiske kamp været en god reklame for fodbolden.

-- Det må være fedt for alle de tilskuere, der har fundet vej hertil. Det var en fed kamp med to hold, der gik efter det. Vi matcher hinanden godt.

- Jeg synes, vi går efter det hele vejen igennem, men vi falder måske lidt i det sidste kvarter. Men jeg synes, vi har stor ære af kampen, siger Jacob Schoop til Canal 9.

I slutminutterne af opgøret var hjemmeholdets Wahid Faghir tæt på at kunne afgøre kampen, men med Brøndbys Simon Hedlund hængende på armen, så formåede angriberen ikke at passere Mads Hermansen.

Efterfølgende var der protester for et muligt straffespark, og det lignede da også, at Vejle-mandskabet skulle have haft et straffespark, siger Jacob Schoop.

- Det er dumt at udtale sig, når jeg ikke har set situationen på tv, men derfra hvor jeg står, synes jeg bare, det ligner et straffespark, og hvis han falder, så tror jeg, den bliver dømt.

Med det uafgjorte resultat kunne Vejle lade sig notere for sæsonens første point efter tre kampe.


Af Krister Olsen

23 kommentarer

DetNyeMig 18:29          
Det er vel som det altid er.. Brøndby får dommerhjælp. Det eneste der også kan forklare sidste sæsons mesterskab

Jeg brækker mig..
vbkfyn 18:33          
Det er, som det er. VB får ikke straffespark....
bruger 129726 18:33          
Nu er det jo heller ikke særlig tydeligt at pavlovic bliver holdt fast i feltet kort før den omtalte episode i artiklen!!!
Konsulenten 18:36          
Den er jo ikke større end den på Pavlovic lige inden - tværtimod laver Faghir frispark inden -
krøllet ben 18:42          
Jeg har ikke set den, men hvis der var en forseelse, hvorfor beder VAR-rummet så ikke dommeren om at kigge på den? Er man gået for meget over i den anden grøft siden sidste sæsons væld af tynde straffespark?
steen27 18:49          
Jeg vil MEGET gerne have en fodbolddommer-faglig forklaring på hvorfor VAR ikke gennemgår den situation. Jeg fatter det simpelthen ikke. Jeg er helt ok med hvis den var blevet gennemgået og der var fundet noget som kunne annullere straffesparket, men WTF´ing fuck sker der for VAR her? Jeg er åben og lyttende...
dondyhrs 18:50          
Den er jo ikke større end den på Pavlovic lige inden - tværtimod laver Faghir frispark inden -
Sådan ser jeg den også, Fagir forsøger jo at holde Bifferen væk med armen som han så holder fast i med en armlås. Ingen af delene er lovligt.
Fredag 24. september