Luk

Vejle-anfører: Sjovere at kigge på tabellen nu

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

AaB - Vejle Boldklub 1-3
Superligaen Grundspil
12' 1-0 Frederik Børsting
30' 1-1 Allan Sousa
87' 1-2 Allan Sousa
90' 1-3 Saeid Ezatolahi

Vejles Jacob Schoop var yderst tilfreds med klubbens førsteplads i Superligaen efter sejren mod AaB.

Vejle Boldklub rykkede op i 3F Superligaen inden denne sæson, og mandag spillede de sig på førstepladsen i tabellen med en udesejr på 3-1 over AaB.

Jacob Schoop, der er anfører hos topholdet, var efter kampen meget glad for førstepladsen, da TV3 SPORT talte med ham.

- Vi havde ikke regnet med at ligge nummer ét lige nu. Det føles godt, men sæsonen er lang endnu. Det er da lidt sjovere at se på tabellen nu, men vi har en svær kamp fredag, og det kan gå hurtigt i den her række, hvor alle hold er gode, sagde Schoop til TV3 SPORT og tilføjede: 

- AaB spillede nok lidt under niveau, og vi spillede nok lidt over niveau. Vi sad godt på dem. Det var en fortjent sejr, og vi havde de største chancer. AaB har et stærkt hold, og det er flot af os at gå herop og tage tre point.

Tegn et sæsonkortabonnement og se alle AaB?s hjemmekampe her


Af Johannes Skjøth

1 kommentar

Maradona-Messi 21:58          
Vi nyder det, så længe det varer :-)
Mandag 30. november